GammeltOgNytFraRegensen

95 læsninger sagde: „Ja, her har nu Apostelen forgalo­ peret sig“, og som ganske vittigt hentydede til Hofmæn- denes Uangribelighed ved som Forklaring af Kains­ mærket at sige: „0111 det nu var det hvide eller det blaae Baand Kain fik, ved man ikke; men fra da af turde i hvert Fald ingen gøre ham noget.1 Ogsaa det berømte Udbrud ved en Examen: „Det e r saamænd galt nok, hvad Apostelen siger, men De gør det ti Gange væ rre'1, skyldes ham ; saa man forstaar, at en Mand af hans Tænkemaade ikke stod højt i Kurs hos Grundtvig og hans Tilhængere. 1 sine senere Aar havde han ogsaa af al Magt søgt at bekæmpe „Phantasiens Ind- blandelse i Philosophie og Theologie1. Ved paagæl­ dende Lejlighed havde Professoren begyndt Exegesen af Galaterbrevet, da Pastor Thisted viste sig; Profes­ soren holdt straks op, steg ned ad Kathederet og gik Gæsten i Møde — efter gammel Skik — og anviste ham Plads um iddelbart ved Kathederet; han talte derefter videre over, „at det hovedsageligt er Menneskets fornuftige Natur, som hæver dem over Dyrene.“ Han citerede en af sine Bøger og lod den cirkulere, idet han rakte Præsten den. Denne tog imod den, men gav den ikke fra sig. Efter Timen rakte han Professoren den tilbage med Bemærkningen: „Den Bog er taabe- lig nok.1 Mod denne stødende Taktløshed indgav Til­ hø rerne en Klage, dateret Begensen, til Bektor; men Professor Hornemann lod Sagen falde med den ond­ skabsfulde Bemærkning, at da Pastor Thisted var kendt for at være en hæftig Bestrider af Fornuftens Brug, kunde hans Mening 0111 den af Prof. fremsatte An­ skuelse, at Fornuften er Forskellen mellem Dyr og Mennesker, ikke saare nogen. Hertil sluttede Uni­ versitetet sig. Ogsaa den store æstetiske Strid gaar over Begen­ sen; thi Tylvten kaldtes frem, fordi Baggesen til Be