GammeltOgNytFraRegensen

98 Rundetaarn straalede. De gamle Alumner og Profes­ sorerne, ialt 50, holdt Festmaaltid i Studenterfor­ eningen, de yngre, som talte om trent 400, i Regens- gaarden; he r sang man for første Gang Zahles: „Kong Christian lægger ned sit Sværd," den Sang, som frem for andre er Regensens officielle Livsang. Ud paa Af­ tenen samledes gamle og unge til Sold under Linden. Regensen var illumineret, paa Rundetaarn stod Chri­ stian IV’s Navn i T ran sparen t og i Lindens Grene hang der kulørte Lamper. Endnu i 1826 blev „Regenskroen" Sædet for en akademisk Smagsdomstol, som dømte Overskous De­ bu tarbejde „Farens Dage" til Udpibning. Men denne Gang fik Studenterne i Theateret Prygl af Slagterne. 19. Regensianerne og Politik i Aarhundredets første Halvdel. Da Interessen for Politik begyndte at vaagne he r i Landet, hørte Studenterne naturligvis til de Lag, som først vaktes; og vi ser straks, at Regensianerne er med. Da Statstidende 11. F eb rua r 1831 bragte officiel Meddelelse om, at Kongen agtede at indføre Provin- sialstænder, begav 20 Medlemmer fra Studenterfor­ eningen og Regensen sig mellem 11—12 om Aftenen til Amalienborg for at hylde Kongen. Han var paa sit sædvanlige Aftenbesøg hos F ru Dannemand, men hentedes hjem og modtog dybt rø rt og „med aller­ højeste T ilfredshed Studenternes Vivat for den elskede Landsfader". Men næste Gang Studenterne demonstrerede deres Følelser gik det ikke saa vel; thi deraf affødtes den sidste Rataille mellem Regensianerne og Militæret. Den 30. Juni 1832 blev Professor Clausen forbi- gaaet ved Rektorvalget, og Rygtet udtalte med Be­ stemthed, at det skyldtes en Hofkabale. Forbitrelsen