HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 Anledning han fra Førstningen af undertiden kom paa Contoiret, men skjøndt jeg paa ingen Maade var tilbageholden mod ham, men tvertimod viste ham al den Opmærksomhed han som min Moders Lavværge og som den forstandige og kyndige Handels­ mand havde Krav paa, saa varede dette Tilsyn dog ikke længe. Han mærkede maaske at jeg var Tidens smaa Forretninger voxen, i det mindste yttrede han for mig noget lignende, da han kort ef­ ter trak sig tilbage. For at adsprede Moder og os Andre blev der den Sommer fore­ taget jevnlige Kjøretoure, og da Forretningerne just ikke trykkede Andreas og mig saa var der intet som hindrede at benytte enhver Dag i Ugen som Veiret tillod hertil, og paa den Maade hengik Sommeren, uden at noget egenlig mærkeligt passerede. Det maae have været det Aar 1808 at vi havde det lille Eventyr i Valdby. Den 10 Septbr. Andr. Fødselsdag vare vi samlede, Familien og hans personlige Venner og blandt disse Gotlieb Stage. V i unge Mennesker havde været muntre og glade og stoiet i Mark Have og Eng men da Mørket traade ind satte vi os roligt i Havstuen og passiarede, da traade pludselig en Livvagtslieutenant med 2 Mand ind i Stuen og giorde Mine til at arestere os allesammen. Man troede nemlig paa Frederiksberg Slot at have hørt det skyde i Søn­ dermarken. Commandoen var bleven sendt ud og Valdbyerne som den havde truffen paa havde forklaret at det var os som havde skudt. Vi, det vil sige Stage kjendte noget til Officeren og vi slap temmelig let fra videre Paatale men denne lille Hændelse røbede Tidsaanden. Den store Forbrydelse at skyde i Søndermarken. Com­ mandoen som uden videre trænger ind i en fredelig Vaaning og de Ælderes Eschapering ud i Haven, da de mærkede Uraad. Saalænge min Fader levede havde min Broders og min Stilling i Familien været temmelig tvungen og den eneste Fornøjelse vi nøde uden for vor egen Familiekreds var Omgangen med vor Ven

1 3 5