HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 ster, hvis Mand forlængst var død og som foruden vor Jacob Peter havde flere Børn, var hendes eneste Arving, men det kunde jo ikke dølges at Moderen havde haft en Søn, og det var jo altsaa fornø­ dent lovlig at indkalde denne Søn, som Man antog at være død for mange Aar siden, eller hans mulige Arvinger. Sønnen var også virkelig død, længe før Moderen, men han havde været gift og efterladt sig mange Børn, og før Proclamet udløb meldte sig den Ældste af disse, for at reclamere sin og Sødskendes Arveret. Dette var nu en slem Streg for Madame Mynster, men hvad var derved at gjøre, Prædendenten kunde ikke afvises og han, som ved sin Ankomst hertil var et ganske ungt Menneske, kom i Huset hos sin Tante, gamle Madame Fenger. Ved sin Ankomst kunde han ikke andet end engelskt og havde ikkun nydt en meget ufuldkom­ men Opdragelse, men med de ypperlige Evner som han havde lærte han snart dansk og siden lagde han sig med Held efter Læge­ videnskaben, blev en dygtig, sindig og talentfuld Mediciner og Etatsraad Fengers Amanuensis. Han vilde vist have gjort en bril­ lant Kariere om han var bleven her i Landet, men paa eengang blev han stukken af Bræmserne, han forlod Kjøbenhavn for at practicere i sit Fødeland, der vilde det ikke gaae for ham og han døde efter nogle Aars Forløb.100 A f Grams Brøddere hedte den ene Patrik og den anden, mærkeligt nok Niels Brock. Patrik var her en kort Tid, men hvad der siden er bleven af ham og den øvrige Fa­ milie veed jeg ikke. De ovenfor nævnte Bekjendtskaber med en Del unge Menne­ sker, vor uomtvistelige Udgang af Drengealderen, vor forandrede og mere hæderlige Stilling paa Contoiret og endelig de flere Penge som ved denne Lejlighed bleve os tildel foranledigede, at vi ikke længer kunde finde os i de Baand som Skik og Sædvane saalænge havde bundet os med, og at vi derfor stræbte efter at erhverve og ogsaa erhvervede os en saadan Frihed, som stemmede med vor 137