HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N Alder og vor Stilling. Dette vil vise sig i det følgende, men før jeg forlader 1809 maae jeg endnu fortælle hvorledes det gik mig i Henseende til Opfyldelsen af min borgerlige Værnepligt. For flere Aar siden kort efter 2. Aprils Dagene havde Skrædder Werner, buxefordærvende Ihukommelse, faaet det Indfald at sye Andreas og mig en Narredragt; han proponerede nemlig at de for os bestemte nye Klæder skulde bestaae i graae Buxer og grønne Trøjer med Snorer, ligesom »kleine Leibjeger« og Husets Fruen­ timmer fandt denne Idee meget sublim og meente at det var en ny Mode, som vilde finde mange Efterlignere. Klæderne bleve syede, men Sieur Werners nye Mode fandt ingen »Efterabberer« som Svensken siger, men Folk nok som giode paa os uskyldige Drenge, som havde ondt ved at bestaa os i Skolen blandt vore Kammerater, og glade vare vi da Uniformerne vare opslidte. Man maae desuagtet ikke troe at vore Forældre sværmede for det bor­ gerlige Militaire, nej tvertimod, Man agtede at anvende alt muligt for at forebygge Sønnernes Indlemmelse i Borgercorpsserne, og det maaske mindere fordi Man frygtede Krigen og dens Farer, som fordi man skjælvede for Sønnernes Sædelighed og Moralitet, som kunde besmittes med Kammerratternes onde Exempel. Hvorledes det vilde være gaaet dersom min Fader havde levet længer veed jeg ikke, det var i hine Tider meget vanskeligt at erhverve en Fri­ tagelse og N. B. Perch100 og andre galante Herrer maatte uagtet de allerede havde tjent flere Aar ved Livjægerne give 1000 Rd for deres Afsked og dog ansee det for en Lykke at de fik den for den Pris. Imidlertid døde min Fader og Sagen kom ikke for, før den neste Sommer. Jeg var da 18 Aar og blev følgelig som inru- label indkaldt for Commissionen som fortalte mig, at den kunde see paa mig at jeg havde Lyst til at blive Livjæger. Om den kjendte til Historien om min cidevent Uniform veed jeg ikke, men

1 3 8