HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

M A G I S T R A T E N S F O R R E T N I N G E R

virksomhed som rådstueret. Beskrivelsens opdeling er fulgt i det følgende referat.

Rådstueretten

i . A f hvem retten bestod. Magistraten bestod af en overpræsident, tre borgmestre og otte rådmænd, foruden så mange vicerådmænd og viceborgmestre, som det behagede kongen at beskikke (d.v.s. så mange som der var be­ hov for) samt af rådstueskriveren. Efter ældgammel vedtægt sam­ ledes magistraten hver mandag og onsdag formiddag, samt hvis det behøvedes, torsdag formiddag og eventuelt andre tider. Der var ikke fastsat nogen regel for, hvor få medlemmer retten kunne bestå af. De tilstedeværende forhandlede om alt hvad der forefaldt, og domme, resolutioner og decisioner forfattedes efter stemmeflertal. Alle akter og dokumenter skulle, selvom der ikke forelå eenstem- mig afgørelse, udstedes med følgende titel: OberPræsident samt Borgemestere og Raad i den Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn; Giøre vitterligt............................4 2. Magistratens embeder. Rådstueretten var dels at anse som et værneting, dels som over­ ret og dels som stadens øvrighed. a. Som værneting. Efter lovens 3. bogs 17. kapitels 3 1. artikel blev i rådstueretten som første instans pådømt alle de sager, hvorved enten overformyn­ derne rejste tiltale mod værger, eller en tiltrædende værge tiltalte en fratrædende værge. De antegnelser, som den tiltrædende over­ formynder gav den afgående, decideredes efter gammel brug og sædvane i rådstuen. Når en laugsoldermand afgik, decideredes efter gammel sædvane de i hans oldermandsregnskab udsatte antegnelser af magistraten. 13