HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N Renteskrivere, som de kaldtes, som ikke bleve andet end Rente­ skrivere deres hele Liv igjennem; derfor voldte ogsaa denne For­ fremmelse ikke liden Sensation og Misundelse. »Jeg gratulerer Ma Souer« sagde min Moders Cousine, »jeg seer at hendes Mand er bleven Kammerraad, ja han var da rigtignok den sidste af de udnævnte«, trøstede hun sig selv med. Det at min salig Fader var bleven Chef for det vestindiske Contoir foranledigede megen Forbindelse med Vestindien og med de hertil ankomne Vesti [n] dianer. Disse sidste havde alle noget med Regjeringen at afhandle, noget at andrage paa eller noget at søge om, og saaledes var min Fader en vigtig Mellemperson, mere indflydsrig end han vilde være bekjendt, eller maaske selv troede, men de Fremmede vidste godt at bedømme Forholdene og derfor feterede de Hr. Kammerraaden og hans unge Frue, som kom meget i Selskaber og vare nøje alierede med de Nullyerne, Vind­ erne, Motheme, Brettonnerne, Heyligerne og andre fornemme indiske Familier. Med min Faders Udtrædelse af Rentekamret ophørte vel tildels den Indflydelse som Conferentsraad Prætorius kunde have paa hans C ariere, maaske var denne allerede da ifærd med at trække sig tilbage,30 men min Fader havde en endnu mere formaaende Velynder i Collegiets chef Grev Adam Moltke,3' som gjorde meget af ham og udentvivl vilde trække ham ind i selve Collegiet. Dette var upaatvivleligt ogsaa skeet og han var rimmeligvis i en ung Alder bleven en af Collegie Herrerne dersom ikke Grev Moltke var død og ved hans Død gik hele Projectet, som allerede var kommet saa vidt at Man saae paa Vigogne Klæde'ih til Brug ved de forestaaende Audienser, tilbage. Min Fader besluttede at blive i sin nærværende Stilling og paa anden Maade at anvende Tid og Kræfter til sin Families Bedste. Som Contoirchef havde min Fader, med adskillige med denne Stilling forbundne Udgifter, ikkun en Gage af iooo Rd. Vel var

70