HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N Grandmama, eller troede ikke at gjøre det, maaske fordi jeg af hende fik det eneste Ørefigen som jeg mindes i mit Liv at have faaet, og det for at have veltet en lille Flødepotte. Saadanne Ideer kan Børn have og en saadan Barnegrille maae det sagtens have været, thi den kjære Grandmama var en hjertensgod Kone, som kaldte mig sin lille Niklere; hvorimod hendes Søster gamle Tante Holm sagde til mig »der kommer Niels min Fader«, thi af denne min Oldefaders Navn Niels var det at mit Navn Nicolai var lavet. Til min Grandpapa husker jeg ikke ret meget, uden at han hver Middag jeg var der gav mig det sidste af det Glas Vin han drak og hvorudi det Stykke Sukker som han kom deri endnu laae usmel- tet og at han, efter at have spist satte sig paa sit Contoir i sin Leh- nestoel, med en Kridtpibe i Munden og som, naar han slumrede tabte den, som næsten altid skete, gik i Tusinde Stykker. Stundom, men ikke ret ofte, fik jeg lov Lov at følge med de Gamle, naar de kjørte til Bryggervangen12 eller til deres lille Stæd i Valdby. Dette lille Stæd havde min Bedstefader kjøbt i et af Aarene 90, og ladet det istandsætte efter sin Smag, men vi Børn holdt ikke saa meget af at komme der, som af at komme til min Faders Bondegaard i Vandløse. Denne Gaard kjøbte Fader, som allerede berørt, til sin Fornøjelse, lod Bygningerne meget forbedre og en stor og smuk Have anlægge og det var en sand Glæde naar vi om Søndagen skulde derud. Mine Forældre holdt ingen Heste her i Byen, men de havde en stor rummelig Holstensvogn,43 ret en Familievogn, og til den lode de et Par Heste komme fra Gaarden. Een Gang i det Mindste har jeg tilbragt en Nat derude og den Aften kom den lange Capitain Lind, som havde et godt Øje til min ældste Søster, spadserende derud, men mine Forældre syntes ikke om det Frieri og lange Lind har vist den Aften mærket at han ikke var velkom­ men, i det Mindste mærkede jeg det. Disse Farter til Gaarden

7 6

Made with