HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N var confirmeret hjalp han min Bedstefader med Indpakning af Varer, hvortil han havde Haandelag, og da den Gamle gjerne saa ham om sig og bedere kunde lide ham end Fritz eller Lausen eller hvad de andre Contoirbetiente monne hedde, saa tog han ham ind med sig, for at conferere og senere føre Copiibogen. Paa den Maade blev han Contoir Betient, men var dog heller ude end inde og vilde gjerne være til Nytte naar han kunde. Forresten var han ikke uden naturlig bon sens og hans Svar vare stundom ganske træfende. Saaledes var han engang ude i Valdby med min Søster Thrine og et Par af de Yngere, det var kort efter at Stædet derude var kjøbt og de havde adskillige Ting at bringe i Orden, saa at Tiden til Portspærren nærmede sig. Da de kom til Vester­ bro til Bager Hamborg'2 holdt Vognen, da de skulde bringe noget Hvedebrød fra denne ogsaa i de Dage yndede Bager, og Poul stod af for at faae dette besørget, men neppe var han af Vognen før det faldt Thrine ind, at de hvis de skulde vente, neppe vilde komme ind uden at betale Portpenge, hun lod derfor Kusken strax kjøre og da Poul siden kom gaaende med Brødet til Bryg- gergaarden undskylte hun saa temmelig løseligt at de vare kjørte fra ham og tilføiede, »det var dog Synd at betale de 12 skilling«, saa meget beløb Bompengene for Chaisen, »vi kunde jo faa 12 Lyngby Tvebakker'3 derfor«, »saa skulde« svarede Poul »Grand­ papa heller reent have ladet være at kjøbe Valdby, hvormange Lyngby Tvebakker kunde vi da ikke have faaet«. Denne Poul, eller som han siden blev kaldet, Thestrup, flyttede altsaa med Contoiret, og han var før min Broder Andreas og jeg kom saa vidt, den eneste Hjælp som min Fader havde til at bestyre Husets Forretninger. At han længtes efter at hans ældste Sønner skulde voxe til, for at de kunde hjælpe ham at bære Byrden, er begribe­ ligt, men det skulde nu ikke være saaledes, og vi skulde snart er­ fare hvorfor han endnu i mange Aar maatte hjelpe sig ene med

92