AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

ié

hverken optager sindssyge eller epileptiske, hvorimod Etatsraad Da h l e r u p (Redaktør af »Bibliotek for Læger«) finder det rimeligt, at Børn med Konvulsioner, der gaar over i Epilepsi med hyppige Anfald og sløvet Aandstil­ stand med Held kan behandles blandt Idioterne. Dis­ kussionen drejer sig for en Del om Fremgangsmaaden ved Valget af Anstaltsforstanderen. E. holdt paa en Slags Konkurrence, idet man burde til »Hovedforstander« vælge den, der med størst Flid og Held havde arbejdet i de eventuelt opstaaende mindre Anstalter (E. havde paa den Tid ganske privat sammen med nogle Venner af Sagen paabegyndt Opdragelsen af enkelte aandssvage med Mo l d e n h a w e r som Lærer). D j ø r u p og B a l l i n udtalte sig imod Betimeligheden af en Idiotanstalts An­ læggelse her i Landet. Overlæge B r i o n hævdede, at Oprettelsen af en saadan Anstalt i hvert Fald ikke burde være et Statsanliggende, da der for Tiden stilledes saa store Krav til Staten i mange andre humane Retninger. Som vor Lægestand i det hele saaledes modtog ogsaa E. Meddelelserne fra Udlandet om aandssvages Helbredelse med en passende Blanding af velvillig Interesse og for­ sigtig Kritik. I sit Skrift »Om Muligheden af at hel­ brede Idioter« udtaler han saaledes, »at hv i s alt, hvad der berettes om Idioters Opdragelighed og Helbredelig­ hed o. s. v., bekræfter sig, saa er en særegen Opdragelses- og Helbredelsesanstalt for aandssløve Børn ikke alene en uafviselig Humanitetsfordring til Samfundet, men en For­ dring, hvis Opfyldelse ingen Opsættelse taaler.« Idet han senere (Side 12) dvæler ved den store Vin­ ding ikke alene for den s i n d s s y g e selv, men ogsaa for Staten ved, at han helbredes, siger han i Analogi her­ med om den a a n d s s v a g e : .»Hvis nu ogsaa de aandssløve og idiote Børn skulde være at anse for helbredelige, men dette dog kun ved Foranstaltninger paa offentlig Bekostning, saa vilde disse vægtige Grunde for en snarest mulig Hjælp fra Rege-