BrødreneAndersen_1850-1950

Ferdinand Andersen v ar selv ene i Forretningen med en Dreng til H jæ lp, hvilket til daglig v ar til­ strækkeligt til a t ekspedere de Kunder, som kom eller blev k ap ret udenfor p aa Gaden. D et sidste v a r den mest almindelige Maade a t handle p aa den Gang, men paa de trav le Dage kneb d et svæ rt, navnlig med a t faa lid t Mad sp ist; det m a atte tages i flere Gange efterhaanden som der blev T id dertil. Da i A aret 1853 Koleraen ind traf, flygtede Folk fra Byen, men F. Andersen sad ganske u fo rsty rret p aa Disken i sin B u tik med en Flaske P o rtv in og et tø r t F ranskbrød. Kom der saa nogen a f Vennerne ind, K under kom der ingen af, saa fik de et Glas P o rt­ vin og en Skive F ran skb rød ; F . Andersen holdt p aa, a t det v ar d et eneste, som holdt Maven i Orden, og d et syntes, som om h an havde R e t; th i skjønt Folk døde som Fluer, stod han hele Koleraperioden igjen- nem sund og rask til Trods for, a t h an dog boede i den mest hærgede Del a f Byen. Dog ogsaa den Tid fik en Ende, og saa kom der gode T ider igen. I Forretningen kom der b la nd t andre en hel Del Søfolk og kjøbte deres Forbrug, og deriblandt en Mand, som skulde sejle til Amazonfloden og gjerne vilde have nogle K læder med for a t sælge dem til alle de nøgne Mennesker der; det skulde bare være Skjor­ ter og Lærredsbenklæder sam t lette uldne Tæpper. 10