KiobenhavnsBefaestningsHistorie

10

thi strax i Christian (len Tredies første llegieringsaar klages over Befæstningens maadelige Tilstand, hvilket, uavnligen hvad Murene angaaer, neppe kunde have været Tilfældet, hvis de vare byggede 1526—30, altsaa ikke mere end en halv Snees Aar gamle. Vel havde Kiøbenhavn 1535—36 udholdt en Be- leiring, men denne var, som bekiendt, forhemmeligen en Indeslutning, der, ved at afskiære Tilførselen, tvang Staden til Overgivelse. Fæstningsværkerne havde altsaa ikke kunnet lide nogen væsentlig Skade; hvorimod den lange Modstand, Byen viste, nok kan have bevirket, at Christian den Tredie giorde det til en Betingelse for den almindelige Amnesti, at han i Fremtiden vilde være Stadens Befæstning mægtig, selv raade for det hele Forsvarsvæsen; Voldenes Armering blev ikke længere Borgernes Sag, hvad Skyts1, der maatte behøves, er­ holdtes udleveret fra Kongen. * Et Par Aar efter derimod træffer man flere Actstykker, som tyde hen paa større Foretagender, saa at omtalte Udvidelse af Byen — der dog i saa Fald ikke kan have været saa meget betydelig, efterdi den ældste Nørreport, som ovenfor viist, ei kan have ligget langt fra Enden af Nørregade — snarere maa, hvis den i dette Aarhundrede har fundet Sted, henføres til denne Tid. Fra 1539 er der saaledes først et aabent Brev til elleve navngivne Herreder i Siælland (Bilag 5 ), hvori Kongen siger: at han har besigtiget Kiøbenhavns Volde og Befæstning, og fundet den meget bygfalden. Da Borgerne ikke ere saa formuende, at de ene kunne bestride det hele nødvendige Arbeide, har han selv overtaget en Deel deraf, og agter at bekoste og færdiggiøre en Dvenger2 og et Stykke Vold. Bøn­ derne skulle derfor møde og arbeide 4 Dage paa egen Kost 1 Christian den Tredie skriver saaledes 1545 til liske Bilde: „hvis Kiøbenhavns Borgere forlange noget Skyts lil Voldeu“ , kan han lade dem faae det; thi, „bruges det ikke, kan det igien fores til S!ollel“ . 2 Dvenger, Zwinger, de i en Fæstnings Vold eller Mure indbyggede Taarne, der ogsaa ofte tiente til Fængsel.