KiobenhavnsBefaestningsHistorie

12

ved at omtale et Par mere specielle Foretagender, to saadanne Puncter, Nørreport og Vesterport. Den første af disse Skrivelser, fra 1540, melder nemlig blandt mere andet: „item Eders Majestæts Bygning for Nørreport haver god Fremgang, og hugges paa Broen dagligen“ . Sammenholdes denne Beretning, at der hugges paa Broen, med Instruxen fra Aaret iforveien, hvori beordres, at der skal „bestilles Tømmer fra Bahus til den rette Bro og Vindelbro, som skal være udenfor Runddelen over Graven“ , maa det vistnok kunne antages, at det Fæstnings- arbeide, meeronmieldte Instrux angaaer, og som Christian den Tredie selv havde overtaget at lade udføre, har været ved den daværende Nørreport, og Dvengeren, der omtales, bliver da udentvivl det runde Taarn, den gamle Plan viser (Tab. V. d), som Forsvar for denne Indgang i Byen, at have ligget i Volden tæt ved ovennævnte Port. Den Hans Majestæts Bygning for Nørreport, som Anders Bilde skriver om, kan ligeledes neppe være nogen anden end det yderste Port taarn (Tab. V. k '), , eller den Bygning, hvis Ruiner ved Udgravningen af Ahle- feldts Bastion bleve bragte for Dagen. Hele Bygningsmaaden, Muurskifterne, den brudte Kant i Port-Aabningen etc. tilhører ganske hiin T id, Midten af det lGde Aarhundrede. Det andet Brev, af 1543, lyder saaledes: „Naadigste Herre og Konge! Var Borgemestre og Raad her udi Kiøben­ havn hos mig, og bade mig om min Forskrift til Eders Maj. at Eders Maj. vil give dem den Muur, som staaer omkring Clara Kloster, Eders Maj. Myntergaard herudi Kiøbenhavn, saa at de mue bryde den neder, og have den til Ilielp at bygge paa den Runddeel for Vesterport; mod hvilket jeg ikke vidste at vægre dennem , derfor beder jeg ydmygeligen, at Eders Kongelige Majestæt vil skrive dem selv til, hvad Svar og hvad Eders Kongelige Majestæts Mening derom er, hvor de udi det Ærinde mue vide at rette dennem efter“ . Heraf sees altsaa først, at der omtrent samtidigen ogsaa er arbeidet paa Stadens Fortification ved Vesterport, dernæst