KiobenhavnsBefaestningsHistorie

20

til Borgemestre og Raad, hvori Christian den Fierde anbefaler Tyge Brahe til at erholde tillaans ,,en Skandse af Steen, der staaer næst op til Volden” , for der at opsætte ,,on Bygning, som til den vidtberømte astronomiske Konst kan være tienlig” , samt ,,et lille Stykke Vold, der strækker sig til hans Stakit” , imod den Forpligtelse at tilbagelevere samme Skandse og Vold, naar Nøden fordrede det. Den gamle Plan af Kiøbenhavn stemmer ogsaa hermed, idet den har et saadant Taarn paa omtalte Sted (Tab. V. a), der n u , efter 200 Aars Forlob, atter af vore Astronomer er bleven valgt til Plads for et Observatorium, [øvrigt lærer dette Act­ stykke, derved, at Tyge Brahes Andragende henvises til Bor­ gemestre og Raad, at Fæstningsværkerne endnu dengang be­ tragtedes som tilhørende Byen og Borgerne. Sammenholdes de Efterretninger om Kiøbenhavns Be­ fæstning, som her ere anførte, med meer ommeldte ældre Grundplan, vil Hovedstadens Forsvar mod Slutningen af det sextende Aarhundrede have bestaaet i, en Byen paa den vestlige, nordlige og østlige Side omgivende. Vold og Grav. Volden, der var meget lavere end n u , havde vel ikke overalt, men dog paa større Strækninger, foran opførte Mure, og var til Sideforsvar forsynet med fremspringende runde Taarne (PI. V. a b e d e ) . Graven fulgte vel Volden, men uden dog at have nogen bestemt regelret Form, saa at den, meget forskiellig i Dybde og Brede, snarere lignede et naturligt Vandløb, der endog paa flere Steder synes at have strakt sig indenfor Voldene. Af Porte havde Staden tre ligesom n u , Vester-, Nørre- og Østerport, hver med sin større saakaldte Rund­ deel eller Skandse (Tab. V. f g h ) , hvori de tvende Portbyg­ ninger eller Taarne (Tab. V. i i 'k k ' og 11'), igien vare be­ liggende. Paa Sydsiden derimod synes Muur- og Plankeværk at have udgiort Byens Værn. Fra Østerport til Vagthuset (m) har der mueligen været en saadan 4—5 Alen høi Muur, idet-