KiobenhavnsBefaestningsHistorie

30

have nærmet sig sin Fuldendelse; thi 1613 betales der i'or Opførelsen af et „Stykke Muur paa hver Side af den Vindebro, som gaaer fra den store Smedie til Bremerholm” . En Prospect af Kiøbenhavn, stukken af Rombout van der Hoigen, som levede i den første Halvdeel af det 17de Aarhundrede, altsaa omtrent samtidigt, har ogsaa denne Bro, bygget paa Piller i Graven, med en saadan muret Brystning. Selve Bremerholm synes ogsaa at have havt sine Forsvars­ værker, saaledes nævnes 1617 Jacob Berner at have faaet 300 Rdlr. „for den Runddeel paa Bremerholm, han skal op­ føre” , og hvortil der ogsaa sees det følgende Aar at va;re kiørt en betydelig Deel Jord og Tørv. Ender 4de September 1615 omtales endvidere „Port og Plankeværk paa Volden imellem Byen og Bremerholm” , 1619 —20 oftere „Stakitværk paa Østervold” , 1623 „62 Tavl Stakit­ værk mellem Vester og Nørreport” og 1627 „91 Tavl Stakit imellem Vesterport og Jermers Skandse” . Dette Planke- eller Stakitværk har udentvivl staaet paa den indvendige Side, for at forhindre Uvedkommende, saavel Mennesker, paa en utilladt Tid, som og Dyr, fra at komme op paa Volden 1 og giøre den Skade, Noget, et Brev fra Christian den Fierde til Bentemestre- ne, dat. 20de Juni 1636 (Bilag 30) ogsaa tildeels viser. I An­ At et lignende Aflukke for Volden ogsaa lidligere liar exisleret, synes følgende Beretning fra Acta Consistorii 1599 29de Juli — mig med- deelt af Hr. Confr. Werlauff — at kunne lade formode: „Steen Vagtmester klager paa en Student, al lian blev funden paa Volden i Nat, som Borge- mesterne havde Nogel til, og Ingen maa komme derop. Vil Steen derfor vide af hvad Aarsag han var kommen derop, efter Vagt var sat. Studenten svarede, at han havde været udi Solbierrig hos en hans Slægt, som gaaer og slaaer deroppe, saa kom han sildig hiem , turde ikke fordi gaae i hans Herberg, for han var ræd for Parlament, og med grædende Taare bad om Naade, at ham maatte forlades denne Forseelse. Steen exaggererede dette, at han havde imod Kongens Ret sliget kongelige Volde. Han blev hensat i Fængsel igien til Morgen"; thi det har vistnok været et saadant Plarike- eller Stakitværk — hvortil Borgemestrene havde Nøglen, at Ingen maatte komme derop — der ogsaa har været Aarsag til, al ommeldte Student ikke var gaaet ned i Byen, men lod sig gribe oppe paa Volden. 1