KiobenhavnsBefaestningsHistorie

52

over den imellem Sortedams- og Peblinge-Søen værende Dæm­ ning, det endnu saakaldte Ravnsborg. Af adskillige senere Documenter kan det sees, at Borgerne ikke liave været meget villige til dette Arbeide, og at det derfor er gaaet temmelig langsomt dermed. I et Brev til Krigscommissairen Knud Ul- feldt, af 4de August 1645, giver Christian den Fierde ham Tilladelse til at laane nogle Stillads-Bræder, „indtil Borger­ skabets Værker uden Nørreport komme saa vidt, at de selv behøve dem“ . Samme Aar, 22de Septbr., er der tilskrevet Borgemestre og Raad, i Anledning af et Andragende om, at den, formedelst Fæstnings-Arbeiderne lukkede, Nørreport maatte igien aabnes om Dagen, at Saadant kunde skee „paa den Condition og Vilkaar“ , at Borgerskabet næste Foraar opbyg­ gede dette Udenværks nordre Port, og inden Sommerens Ud­ løb færdiggiorde det resterende Voldarbeide (Bilag 48); dog, da Borgerne paa denne Maade havde faaet deres Ønske op­ fyldt, synes det ikke at have været dem videre magtpaaliggende at holde den indgangne Forpligtelse. Et egenhændigt Brev fra Christian den Fierde til Cantsleren Christian Thomesen, dateret 12te April 1646, (Bilag 49), klager derfor over, at der endnu ikke var begyndt paa Noget, og foreslaaer tillige, eftersom Kongen meget ønskede, ved at forbinde de nye Volde med de ældre, at faae Byen lukket, at det maatte be­ roe med Udenværket, hvis Borgerne vilde „drage det nye Værk ved Lysthaven ind i den gamle Vold ved Nørreport“ , Noget, de ligeledes vare saare beredvillige til at gaae ind paa, men ingenlunde hurtige til at udføre. Udenværkerne foran Østerport, der, ifølge Tab, VII. (hh h h ), gik fra Vartou 1 ned til Stranden, og derpaa fulgte Kysten til Castellet, ere neppe paatænkte og udførte, førend denne Indgang, ved de nye Voldes Anlæg 1642, var bleven bestemt. Ogsaa findes disse Værker først 1645 omtalte i en

1 Vartou laa, som bekiendt, ved den nordre Ende af Sortedam s-Sø.