KiobenhavnsBefaestningsHistorie

58

rammedes Pæle til den Dæmning, som maatte bygges for at holde Vandet ude, saalænge Opførelsen af Volden stod paa. Tømmeret hertil, der kun behøvede at være „ringe“ , af mindre Dimension, burde indkiøbes itide, og kunde henlægges ved Nørreport, hvis, som Kongen, til ingen synderlig Roes for det daværende Politie, lægger til: „der er frit for Tyveri“ . Ligesom Christian den Fierde tidligere, i Henseende til Kiøbenhavns Fortificationsvæsen, stundom blev holdt noget tilbage af Rigets Raad, saaledes synes det Modsatte nu at have været Tilfældet. 5te Dec. 1646 androg Rigsraadet nemlig paa: at Fæstningsarbeidet, efterat de tilstedeværende Ingeni- eurer vare raadspurgte, maatte næste Foraar saftes i Værk ved de Midler, dertil vare bevilgede; at der maatte ansættes en Generalinspecteur og under ham tre Conducteurer til’ at lede og have Opsyn med Arbeidet; at alle Slags nødvendige Materialier maatte haves i Beredskab, samt at den gamle Vold maatte blive staaende, indtil den nye var bleven „bragt udi Defension“ (Bilag 60). At den Frihed Rigsraadet paa saa- dan Maade tog sig, ei har været Kongen synderlig til Behag, kan sees af et Brev derom til Cantsleren Christian Thome- sen tre Dage efter (Bilag 61). Rigens Marsk, skriver han, havde sidste Søndag stiltiende tilstillet ham en Seddel, som han dog ikke læste, førend han var kommen til Frederiksborg. Han havde heller ikke videre svaret derpaa, men tilbagesendt den, efter at have in margine vedtegnet sin Mening1, der gik ud p aa, at han, hvad de omskrevne Materialier angik, vel vilde skalle dem tilveie, naar man betalte ham tilbage, hvad 1 Ud for dc Linier om Conducteurer og G eneral-Inspectionen har Kongen lilfoiet: „hvem skal betale dem “ , udfor dem om M aterialier, at lade bestille og forfæ rdige, nogle faa Ord, der vanskeligen kunne læses. Der synes at staae: „ikke en Stave eller . . .“ , hvoraf vel M eningen skal være, at der ingen Beholdning af saadanne Sager havdes; og udfor Onsket om , at den gamle Vold maa blive staaende, indtil det nye Værk kunde være bragt udi D efension, „det kan ikke nu meer skee, thi der er Hul nok allerede derpaa“ .