KiobenhavnsBefaestningsHistorie

72

gemestre og Raad til Landcominissairerne Lauge Beck og Otto Povisch, at der er nogle Steder paa Kiøbenliavns Fortifi­ cation, som efter Hans Majestæts Befaling strax maatte giøres færdige. Da Erik Quitzow, som har oppebaaret Graverskatten, er borte, ombedes Landcominissairerne at udlægge hertil 30 R d lr., hvilke de skulle faae tilbagebetalte, naar Quitzow kom­ mer. Pengene bleve leverede til ovennævnte Joachim von Breda, fra hvem endvidere haves følgende tvende Memorialer. Det første (Bilag 101) er vel ikke dateret, men maa være omtrent fra Midten af denne Maaned, da Frederik den Tredies Svar (Bilag 102) er af den 20de. Af disse 2 Actstykker, der handle om nogle Forholdsregler, som bleve ansete for øie- blikkeligen fornødne, sees, at Vandet i Gravene ved de nye Volde var afdæmmet, og at Dæmningerne derfor, ud mod Landet, bleve lukkede ved et Palissadeværk. Da der ingen Vindebro var for Nørreport, blev i en Hast en llavelin op­ ført, over hvis Grav blev lagt en forloren Bro, som om Nat­ ten borttoges. For Østerport blev der sørget paa lignende Maade; ved Vesterport behøvedes det derimod ikke, den havde sin Vindebro i behørig Orden. Voldene besattes med Skyts, der foreløbigen stilledes paa Bræder. Castellet, som var i bedst Stand, betroedes til en 100 a 200 Mand stærk Vagt, hvis Commandeur ogsaa havde Opsynet over Batterierne ved Toldboden. Alle Tilgange, specielt den, der førte fra Dron­ ningens Have, sikkredes paa de farligste Steder ved Palissa- der etc. Det andet Memoriale (Bilag 103), fra Joachim von Bre­ da, ligeledes udateret, men udentvivl samtidigt, handler noget nærmere om den Vei, der gik fra Volden ud i Dronningens Have. Flere Rækker Palissader foreslaaes anbragte paa Dæm­ ningen, og Opmærksomheden henledes paa det Stykke Vold fra Dæmningen til Løngangen, der var det svageste, eftersom det ingen Grav havde, og derfor trængte til at styrkes paa anden Maade, ved Palissader, Stormpæle o. s. v.

Made with