KiobenhavnsBefaestningsHistorie

81

Palissader, Stormpæle, spanske Ryttere etc., som det kun var mueligt at skaffe tilveie. Hvad Historien beretter, at Stadens Grave ikke tilstræk- keligen vare forsynede med Vand, rnueligen som en Følge af at Søerne, idetmindste i nogen Tid, vare i Fiendens Magt, bekræfter ogsaa nærværende Actstykke ved at omtale Render, lagte fra forskiellige S te d e r1: Bryggerset, Tøihuset, Havnen, Slagterhuset, den lange Bro, for derved at kunne pompe Vand af Stranden ind i Byens Grave. Med Foraaret 1660 bleve de af Vinteren standsede Fæst- nings-Arbeider vel igien paabegyndte, under den imidlertid ansatte Oberst Willum Lobrechts D irection2 ; men de to sidste saa besværlige Aar havde udentvivl foraarsaget, at de fornødne Kræfter manglede. Den 13de April (Bilag 150) sees Rigets Hofmester saaledes at være anmodet om, at „persvadere Ade­ len” til, istedetfor Folk til Arbeide paa Voldene, hellere at give Penge, en Anmodning, der ogsaa udgik til Borgemestre og Raad, saavel i Kiøbenhavn som paa Christianshavn, til Rector og Professorer, til Biskop Svane for Geistligheden og til Hans Boiesen for de kongelige T ienere; dog u d en , som det synes, at være bleven modtaget med nogen synderlig Beredvillighed; thi deels maa det antages, at Bidragene kun yderst sparsomt ere indkomne, eftersom Kongen var nød­ saget til, den 5te Juli at gientage sit Forlangende, deels viser Bilag 151, hvorved Borgemestre og Raad paa Christianshavn paalægges, at skaffe Oberst Lobreclit Folk til Voldarbeidet, at Christianshavnerne havde negtet den ønskede Betaling med rede Penge. 1 Den her omtalte Havn er Proviantgaardshavnen. Slagterhuset laa ved Stranden, bag det nuværende Sukkerraffinaderie Phonix. Den „lange Bro“ var Benævnelsen paa K nippels-B ro. 2 Den 23de Juli 1G59 var Georg Hoffmann bleven udnævnt til „in d ­ til videre at have Inspection med Fortificationen“ (B ila g 1 4 7 ); hvilket dog ei varede læ nge, thi allerede den 3die August beordredes W illum Lobrecht at overtage denne Functiou (B ilagene 148 og 149).