KiobenhavnsBefaestningsHistorie

82

Enevoldsmagtens Indførelse, der bevirkede saa store For­ andringer næsten i alle vore Forhold, medførte ligeledes i Henseende til Befæstningsvæsenet en ganske anden Frern- gangsmaade. Kiøbenhavns Fortification blev nu en Staten paahvilende Pligt, og Bekostningen derved en Stats-Udgift, som afholdtes af Landets samtlige Indtægter. Hvad Fæstnings- Arbeide Kongen besluttede at lade udføre, fuldbragtes uden at noget Samtykke fra Adelen, Borgemestre og Raad eller Andre behøvede at erhverves. Ogsaa havde Krigsvidenskaben imidlertid, som en Følge af det 17de Aarhundredes Krige, giort betydelige Fremskridt. Befæstningskonsten var ved en Vauban og en Cohorn bragt til en Grad af Fuldkommenhed, der selv af den følgende Tid er vedbleven at respecteres; Manglerne ved Kiøbenhavns Forsvarsværker maatte naturligviis herved træde end tydeligere frem, og saaledes foranledige de omfattende Fortifications-Arbeider, der, fornemrneligen under Henrik Ruses Overtilsyn, udførtes i Slutningen af Frederik den Tredies og Begyndelsen af Christian den Femtes Re- giering, og som , paa partielle Forbedringer næ r, have holdt sig indtil nærværende Tid. Idet vi saaledes her forlade Kiøbenhavns Befæstnings- historie, skal den Bygning, hvis fundne Ruiner have frem­ kaldt disse Undersøgelser, endnu skienkes nogle Linier, for i Korthed at sammenfatte Alt, hvad derom med nogenlunde Vished kan antages at vides. Bygningen, der var den ældre Nørreports ydre Taarn, og, som af det Foregaaende er seet, maa formodes at være opført af Christian den Tredie 1540, havde en Længde af noget over 19 Alen og en Brede af ligeledes lidt mere end 13 Alen, Størrelser, der vel ville svare til respective 20 og 14 Alen, Datidens Maal. Med Undtagelse af, at endeel Kampe- steen vare anvendte til det Nederste af begge Sidemurene, var det Øvrige bygget af de dengang almindelige store, røde,

Made with