KiobenhavnsBefaestningsHistorie

85

slcts Indretning giorde fornødent, meget godt have bestaaet i Tilmuringen af de to store Indgange og Anbringelsen af en mindre Dør i den søndre Sidemuur (Tab. I og II), deels fandtes der og, ved Udgravningen, Spor af en Skorsteen i det over Porten værende Rums sydvestlige Biørne. Mere vist er det derimod, at man en Snees Aar efter, har brugt denne Bygning som Krudttaarn. Foruden de alt anførte Data: den Svale, der 1639 giordes til Krudttaarnet over Nørreport, og den Herman Isenberg 1653 givne Tilladelse til, i et Kammer over Nørreport at indlægge 300 Centner Krudt, kan, for at giøre det aldeles utvivlsomt, endnu tilføies: at der iblandt Beholdningen af Materialier fra denne Portbygning findes op­ ført ,,en Dør, som har været for det gamle Krudttaarn, be- slaaet med Jern af gamle Harnisker” . Om dette Locale, hvad der kunde synes noget farligt, un­ der Beleiringen 1658— 1659 er vedblevet at anvendes til Op­ bevaring af Krudt, kan ikke afgiøres, kun seer m an, at det kort efter maa have giort denne Tieneste, eftersom der under 1ste Marts 1662 findes en Ordre til Hans Schack, om ,,at rømme hvad Krudt og andre Varer, der var paa den gamle Nørreport beliggende, saa Porten kan ryddelig vorde” . Hvor­ for Rømningen den Tid befaledes, da Bygningens Nedbrydelse udentvivl først skete 8 Aar efter, angives ikke; mueligen stod den i Forbindelse med den ligeledes ukiendte Brug, der i Mellemtiden er giort af den nedenunder værende Port. Ved Udgravningen fandtes nemlig den østre Portaabning tilmuret, og af den vestre var kun Buen forbleven aaben. Ligeledes var der, omtrent en Alen over Portens Grund, lagt et Bræde- gulv, livorpaa, op til den østre Tilmuring, stod et Stillads af Tømmer og Lægter, der, ligesom af en meget stor Hede, havde en svag Forkulling. At en ingenlunde ringe Ild i læn­ gere Tid maa have været brugt her, derpaa afgav ligeledes hele Portrummet, ved at være aldeles forrøget og forsodet, unegtelige Beviser.