CajusCassiusTikøb_1922

-- 12 -- noget særlig kirkeligt Præg havde denne Ramme dog ikke formaaet at give Borgerskabet. Den kirkelige Ind­ ramning formaaede kun at give Borgerstanden netop lige det Præg, Kirken selv havde: den aabenbarede sig kun Søn- og Helligdage og saa selvfølgelig til Borgerstandens Bryllupper og Begravelser; thi borgerlig „Vielse“ , som man fejlagtig kalder det, og Begravelser fra Kapeller, endsige Ligbrænding, kendte man ikke, det var alt en Vederstyggelighed for de gode Borgere. Naar man sled og slæbte de Søgnedage, vilde man nok have lidt Høj­ tidelighed ved de afgørende Vendepunkter i Livet. Sled og slæbte, thi den 8 Timers Arbejdsdag kendtes ikke. Selvfølgelig var der Forskel paa Slidet og Slæbet, Mester skulde ikke arbejde saa meget som Svendene, og kom man udenfor Haandværkerstanden, var Slidet mindre. Ministeriernes Kontortid var fra 12—4, det vil sige Kon­ torchefen kom først Kl. 1, Departementschefen Kl. 2. Men en god Borger ræsonnerede ikke over sligt. Med forskellige Undtagelser og Forbehold, som altid maa tages, a r b e j d e d e s der dog virkeligt. Arbejdet ad­ lede Manden, og Arbejdet p r æ g e d e ham i langt højere Grad, end det sker nu i vor nivellerende Tid. Man kunde straks se paa en Mand, i hvilket Lag, ofte endog i hvilket Laug han hørte hjemme. Arbejdet prægede den københavnske Borger og hans Familieliv; hans For­ nøjelser og hans aandelige Interesser var i høj Grad paavirkede af hans Arbejde og Fag. I Bøger fra forrige Aarhundredes Midte var man stærk i at tegne Fugleperspektiver. Uagtet man ikke kendte Flyvemaskiner — heldigvis, thi ellers havde man vel været endnu videre i den ædle Krigskunst — havde man som sagt megen Forkærlighed for Fugleperspek­ tiver. Hvorledes man fik dem saa forholdsvis gode,