CajusCassiusTikøb_1922

som de blev, er en Gaade, thi man havde vist for vor Bys Vedkommende kun Rundetaam at tage dem fra. For­ modentlig er de tænkte, komponerede. Men smukke og rigtigt tænkt var de, thi Byen var smuk, saa lille den var. Omkranset af den prægtige grønne Vold med de smukke, kuplede Træer, og udenfor den tætbevoksede Stadsgrav, Glacieme og de grønne Marker, var den en Perle i Landskabet. Og cn Idyl. Nansensgade var den­ gang Farimagsvejen, en solrig, støvet Landevej, og paa Glacieme og de smaa Marker mellem Nansensgade og Nørrefarimagsgade satte man Køer paa Græs og slog Græs, saa naar man kørte med Brændevinsbrænderens Karl hjem med et lille Vognlæs til Lavendelstræde, hav­ de man som Dreng en af sine bedste Landfornøjelser. Og man kunde „ligge paa Landet“ paa Nørrebro, for ikke at tale om Frederiksberg. Lad os saa fra et eller andet Punkt, der ikke skal være altfor højt, se ned i det borgerligt arbejdende, borger­ ligt tænkende og borgerligt nydende København. Vi gaar ned i Centrum. „Kokkegade“ staar der paa et Gadehjørne. Det er nuværende Walkendorfsgade, saavidt den gaar langs Hel- ligaandskirken. Resten af Walkendorfsgade fra Kirken op til Købmagergade hed dengang Store Helliggejst­ stræde, og Niels Hemmingsensgade hed Lille Hellig­ gejststræde, dog at det lille Stykke op mod Skinder- gade hed Trompetergangen. Helliggejst blev i daglig Tale som oftest „Helliggæst“ . I Kokkegade op mod Store Helliggejststræde laa lige overfor „Helliggeistes Kirke“ , som dens officielle Navn var, fire gamle røde Huse for Kirkens Funktionærer, og der stod over Gade­ dørene med store Bogstaver, hvem der havde Embeds­ bolig; Kantoren, Klokkeren, Overgraveren og Undergra