CajusCassiusTikøb_1922

— 15 — Krigsredskaber. Paa Nyaarsaften fyrede Kaptajnen med en Pistol ud over Gaden fra Portkammeret — dog med løst Krudt. Imidlertid kom det ny Politi 1863, og det var mere nøjeseende ond det gamle, der ikke gerne generede Borgerskabet i dettes gamle Vaner. Men An­ dreasen vedblev sin gamle Sport, og Politiet lod ham øve den i Fred, da Gaden var noget afsides og folke­ tom; men i de rigtige gode gamle Dage, før 1863, holdt Andreasen selv Justits i Omegnen. Der var en „Tømrer­ kro“, et Svendeherberge lige i Nærheden, hvor det gik vel livligt til ved Lejligheder, til Forstyrrelse for de om­ boende Borgeres Aften- og Nattefred. Ved «saadanne Lejligheder kunde det ske, at Andreasen tog sin Uniform og den trekantede Hat paa og højtideligt indfandt sig i Tømrerkroen og paabød Stilhed — og man adlød, thi Autoritetstroen var stor. Nutildags vilde man have moret sig kosteligt over Kaptajnen og derpaa have baaret ham ud i Triumf. Ud mod Gaarden var der dog især Liv i Tingene, og det generede aldeles ikke, at Gaarden var Værksted for Ligkistesnedkeren. Hans Svende høvlede Ligkiste­ brædderne, saa Spaaneme røg omkring dem, og Drengene samlede Spaaneme op, thi de skulde bruges til at komme paa Bunden i Kisterne under Lagenet, til Underlag for de Døde, deraf kom Udtrykket „at gaa i Spaaneme“ . Men en Del af Spaaneme forærede Svendene til Tjeneste­ pigerne, som gerne vilde have dem til at tænde op med paa Komfuret. Mellem Pigerne og deres Madkærester eller rigtige Kærester var der saaledes en livlig Udveks­ ling af Spaaner og Delikatesser af forskellig Art. Sko­ magerdrengene fløjtede, Malersvendene sang, Snedkerne høvlede, og Pigerne passiarede ud gennem Køkkenvin duerne med Svendene, Lirekasseme spillede, og Lig