CajusCassiusTikøb_1922

Kammerraadens. Paa i. Sal ved Volden boede Kammerraadens. Det var den sædvanlige Betegnelse paa Familien. Det var i de Tider, da det var ret anset at være Kammerraad. Naar vort hjemlige Titel- og Rangvæsens Historie en Gang skal skrives, maa der blive et særligt Kapitel om Kammerraademe. Det er en Titel, som er ligefrem vævet ind i vor Historie. Tænk paa „Kammerraadernes Bænk“ i Roskilde Stænderforsamling, tænk paa de bekendte, ja berømte Mænd, som var Kammerraader, f. Eks. J. C. Drewsen, der altid gik under Navnet „Kammerraaden fra Strandmøllen“ . Det var en Titel, som i Frederik VH ’s Tid var en ganske uundværlig Forbrugsartikel i den dag­ lige Husholdning i vore Ministerier, hvor en veltjent Fuld- mætig altid var sikker paa at faa den, og hvor selv mange Kontorchefer maatte tage til Takke med den, selv om de som Regel havde Haab om at naa Kancelliraadstitlen. Selvfølgelig var Justits- og Kultusministeriet som Aflæg­ gere af det gamle danske Kancelli højere oppe ogsaa i denne Henseende og gav som Regel Justitsraadstitlen til Kontorcheferne, medens Fuldmægtigene ikke blev sid­ dende saa længe, at der var Grund til at give dem nogen Titel, de skulde jo ud i Retsbetjentembeder. Og i vor nationale Litteratur fra Midten af forrige Aarhundrede har vi flere Eksempler paa udmærkede Kammerraader, f. Eks. Erik Bøghs Jonas Tvermose, der som Fuldmægtig