CajusCassiusTikøb_1922

--- 26 --- Fagforening genkende sin socialdemokratiske Ungdoms­ kammerat i Embedsmanden, der skal til Kongens Taf­ fel? „Ræk mig, o Broder, din barkede Haand!“ — ja, men Hs. Højvelbaarenhed har lidt vanskeligt ved at faa den hvide Handske af. Men tilbage til den gode gamle Tid og til Kammer- raadens. Kammerraad Jensen var Kontorchef i Finans­ ministeriet, han var gift og havde en Datter Hanne, egentlig Johanne, men man brugte dengang de mindre skønne Forkortelser, Slutningen af Navnet, saa Damerne hed Lene, Rikke, Sine, Stine o. s. v. Hanne var ikke blot æsthetisk, hun var, som sjældent hos en dansk Kvinde i den Tid, politisk, og tilmed var hun yderliggaaende demokratisk, paavirket navnlig af Socialisten Frederik Dreiers Skrifter. En Sommeraften er Jensens Neveu, en ung Student, i Besøg hos sin Onkel, vel væsentligst for Kusinens Skyld. „Nu skal vi have en Frederiksbergtur,“ siger Kam­ merraad Jensen, „til Ære for Mdm. Hansen, for det er vel nok sidste Gang, hun kan være ude efter Kl. 9 om Aftenen, i næste Uge lægger jeg hende ind i Vartov.“ „E r det for otte Aar eller for Livstid?“ spørger den kaad- mundede stud. jur.; men det indbringer ham en alvor­ lig Reprimande fra Onklen, som siger, det er en Næs­ vished mod ham og en Latterliggørelse af gamle Mdm. Hansen. Hele Familien Jensen, Neveuen indbefattet, og gamle Mdm. Hansen sætter sig nu i Bevægelse og faar raabt Omnibussen op, i hvilken de tager Plads indvendig paa det ene Længdesæde. Det var de hyggelige gamle Omnibusser, som da var en ny Institution i København. „Victoria“ stod der paa hver Side fra den ene Ende til den anden med store forgyldte Bogstaver. Indvendig var de tapetserede med graat Voksdug, dekoreret med grøn-