CajusCassiusTikøb_1922

--- 28 --- en Enkeltseng, og som sagt, det strider mod Fundatsen af 1789.“ „Ja det kan jeg da forstaa,“ svarede Mdm. Hansen, som troede, at Fundatsen var det samme som Moralen, mens hun i sit stille Sind undrede sig over, at Moralen ikke var ældre end fra 1789. „Det er det løsagtige vælske Væsen,“ sagde Mdm. Hansen, som hver Søndag hørte Grundtvig og derfor vidste, at vælsk og fransk og Letsindighed var et og det samme. Kammer- raaden gad ikke nærmere retlede hendes Begreber, men affærdigede hende med et bureaukratisk: „Saa er der ikke videre for Dem at foretage, min gode Mdm. Hansen,“ og Kammerraaden lagde i Løbet af faa Uger den gamle Madam ind i sin Seng i Vartov, hvor hun laa rent og pænt med sin Kommode ved Sengens Fodende og en Gyldenlak i Vinduet. Alle sine andre Blomster og selv sin Fugl maatte hun give Afkald paa, ikke fordi Kanarie­ fuglen var af Hankøn, men fordi dens Indlæggelse i Var­ tov ogsaa stred mod Fundatsen af 1789. Og saa gik Passiaren videre, af og til afbrudt ved Indstigning eller Udstigning af en Passager, thi man havde ikke faste Stoppesteder, men holdt, saa snart blot een vilde af eller paa. Og medens Konduktøren var inde i Vognen for at billettere med store Bliktegn for 4 Skil­ ling, overtog en af Passagererne bagpaa hans Rolle og raabte ind i Talerøret til Kusken et „Holdt“ , naar de saa, nogen vilde med Vognen. En Mand, som kørte meget med Omnibussen fra Højbroplads til Frederiks­ berg Runddel, var Premierminister P. G. Bang, som boede i Smallegade og ligesom senere Hall, der boede paa Bakkegaarden, var en jævn Mand, der kørte med Omni­ bussen, hvilket dengang ikke var almindeligt for saa ophøjede Mennesker som Konsejlspræsidenter. Bang hav­ de mærkeligt nok jævnligt til sin civile Dragt en guld