CajusCassiusTikøb_1922

paa Hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej, som nu for­ længst er forsvundet. I de smaa hyggelige og pynte­ lige Værelser færdes han med sin Hustru og Datter, men synderligt ud over Graverboligen og Kirkegaarden kom­ mer han ikke. Begravelserne foregik mest fra Kirkerne, undtagelsesvis og kun for de mindre Bemidlede fra et lille Kapel inde paa Kirkegaarden, den lille hvide Byg­ ning midt inde, som nu bruges til Materialhus. Det store Begravelseskapel ved Kapelvej er først opført sidst i Tredserne. Graverens Datter Louise.er en ung, køn Pige paa 18 Aar, livlig og munter, men noget sær og forvænt, som Enebørn er det. Hendes Omgangskreds er ikke stor, men hun kommer i gode Kredse, og hun er aandslivlig, har gode Kundskaber og har faaet en god Opdragelse. Hun hjælper Moderen i Huset og Faderen med Bog­ føringen, hun har ligesom han stor Interesse for Kirke- gaarden og færdes meget paa denne. En lille Slægtnnig var i Besøg hos Graverens, og han var placeret ved Vinduet, thi Børns Yndlingsplads i de Tider var ved en Vindueskarm, som i disse solide gamle Dage var meget brede, hvor man legede saa dej­ ligt, for den var fast og solid, bedre end et Bord, som rystede, og saa kunde man tilmed have Adspredelse ved at se ud. Drengen havde sit Legetøj med, og det hans aller bedste Legetøj, Tinsoldater. Dem købte man hos „Sværdfegeren“ eller Kandestøberen, som dog ikke støbte dem, men fik dem fra Tyskland. „Extrafeine Zinn-Com- positions-Figuren“ fra E. Heinrichsen i Nürnberg, der havde en Silberne Preis Medaille fra den Bayerske Konge, saadan husker de gamle Drenge dem, og de var pragt­ fulde i skinnende Metalfarver og omfattede danske, tyske, kinesiske og alle andre Soldater, som et Drengehjerte Cajus Cassius Tikøb. a