CajusCassiusTikøb_1922

— 34 — kunde begære for 2 Mark pr. 30 Stk. Drengene nutil­ dags maa ikke lege med Tinsoldater, siger man, det er skadeligt for Fredssagen, men man mærkede dog ikke noget til, at de gamle Drenge fra Frederik V IFs Tid blev mere krigslystne paa Grund af dette Legetøj. Dren­ gen havde netop i Vindueskarmen lavet en stor pompøs militær Begravelse med Salver over Graven af luftfyldte Papirsposer, som han knaldede af paa sin flade Haand, og han skulde lige til at lade Præsten gaa ned fra Gra­ ven og til at kommandere sin Deling „Parade Marsch“, da Drengen giver et vildt Hyl fra sig og taber Præsten, saa denne falder ned i Graven, og det at falde ned i en Grav er et slemt Varsel, det er lige saa slemt som at have mødt Helhesten. „Hvad gaar der af Ungen?“ siger Kancellisekretæren, thi i gamle Dage brugte man stær­ kere Ord end i vor blødagtige Tid, og især gik det ud over Børn, navnlig Drenge, som meget let risikerede en Ørefigen, selv af Fremmede. Drengen havde set et Spø­ gelse passere forbi Vinduet ude paa Kirkegaarden, og Spøgelset kom fra en Grav og gik ind ad Døren til Graverens Forstue. I det samme gik Døren op, og ind traadte det formentlige Spøgelse, som ogsaa nok kunde ligne et saadant, thi det var en mager, høj, bleg Kone, som havde en Bestilling, der i hine Tiders Vejviser be­ tegnedes ved „Ophænger Gardiner og pynter Lig“ . Hun kom netop ovre fra Ligkapellet og havde en lang, hvid Dragt i Armen, hun havde ekspederet en Klient, en stille Beboer havde faaet den obligate udhuggede, højhalsede lange Ligskjorte paa, hvide Bomuldsstrømper og do. Hand­ sker. Mdm. Hinckeldai fik at vide, at Drengen havde antaget hende for et Spøgelse, og det morede hende, det var hende næsten en Kompliment. Graveren docerede ud fra sin Fagkundskab for Drengen, at en Mand eller