CajusCassiusTikøb_1922

Tivoli. Hvorfor gaar man i Tivoli? Udelukkende for Kon­ certen, vil de fleste svare. Spørgsmaalet er dog ikke helt besvaret dermed. Det kommer an paa, hvem „man“ er. En ældre Herre besvarer det med, at man gaar i Tivoli for de gamle Erindringers Skyld. Se omkring Koncertsalen, det vil sige den gamle Koncertsal, „Glas­ salen“ , som man nu kalder den, dér hvor Direktionen om­ sider standsede lidt af Vandalismen og indrettede Kon­ certsal paany, desværre dog til blæsende Instrumenter, som slet ikke passer i en Sal, men udelukkende hører hjemme under aaben Himmel. Se omkring den gamle Koncertsal og se en enlig Herre eller et aldrende Ægte­ par, der i lang Tid spadserer omkring den Koncertsal, hvor de tilbragte deres Ungdoms bedste Tivoliaftener. Thi de hørte til gamle Lumbyes Tivoli. Dengang var der kun to Centrer i Tivoli: Lumbye og C. C. Møller. Lumbye i sin Koncertsal og Møller med sit aabne Har­ moniorkester. Lumbye dirigerende, ofte med sin Bue som Taktstok, og jævnligt spillende med paa sin Violin, og Møller med sin høje Silkehat i Hjørnet tæt ved Ind­ gangen, hvor nu alt er raseret til Fordel for Spiseriet. Det var i 1858, det var i „Monarkiets“ bedste Aar. Nationalliberalismen regerede i Danmark, ret hensyns­ fuld til alle Sider. Frederik V II paa Tronen, Ministe­ riet Hall ved Kongens højre Side og Grevinde Danner