CajusCassiusTikøb_1922

— 39 — havn er ligesom de højere Gejstlighedsgrader Højærvær­ digheder. Pastor, Dr. phil. Bloch-Suhr, iste residerende Kapellan ved Helliggejstes hilser paa Selskabet, og man beder ham tage til Takke med en lille Kop Kaffe, hvil­ ket han nødig siger Nej til, naar da Selskabet er i det rette Niveau, som det er her. Man er ikke trykket af Præstens Nærværelse, thi det lægger ingen Dæmper paa tilladelige Nydelser, det er tilmed en Verdenspræst, en Embedsmand, og det selskabelige er en af hans mange borgerlige Egenskaber. Han har skrevet en Del æsthe- tisk Litteratur, nærmest lig engelske Guvemanteromaner. Han er som sagt Selskabsmand, dog, indenfor de Grænser, Datidens almindelige Dannelse havde afstukket, kunde han nok gøre en lille Forskel paa Selskabsdeltagerne. Ved en Frokost, en Datidens Frokost uden varme Retter, var Pastoren placeret mellem to Damer, til højre en for­ nemmere, til venstre en jævnere. Og Pastoren præsen­ terede et Par Assietter med Paalæg.[ Med sit affable Smil og behagelige Organ til højre: „Ønsker Frøkenen Spegepø l s e ? “ men med Pligtens Alvor til venstre: „Vil De ha’e S p a j e sild?“ Det kunde gaa i de Tider, hvor Uligheden trods Grundloven var meget udpræget, og man tillagde ham ikke Mangel paa Dannelse, men noterede det snarere som en Bureaukratisme, der ikke var uforenelig med gejstlig Værdighed, saavel Højærværdighed som Vel­ ærværdighed. „Tror Doctoren, vi snart faar Afløsere for Søstrene Carey paa Tivolis Pantomimeteater?“ spurgte en af Da­ merne den antagelig alvidende Hovedstadspræst. „Min kære Frue, der findes ikke dygtigere og dertil mere dydsirede Danserinder end Søstrene Carey,“ svarede Smagsdommeren. „Ja, men de er dog ikke mere pur unge, og de er saa evindelige.“ „Det er ikke nyt og