CajusCassiusTikøb_1922

— 41 —

mest rosenrøde Farver. „Men har Damerne hørt,“ spurgte han, „at den unge, dejlige Mdm. N. N. er død?“ Nej, det vidste ingen i Selskabet, og hvoraf ? Præsten hviskede noget til en af de gifte Damer, som svarede, at hun nok vidste, der var noget i Vente, men hun havde dog ikke troet, at det skulde tage Livet af den unge Kone. Og skønt Frøkenen intet havde hørt, rødmede hun dog, da Præsten betroede den anden Dame det, „thi Bryllup og deslige, ja deslige, var Ting som ingen Pige paa tyve Aar forstod“ dengang, da man i Skolen ikke underviste Pigebørn i visse Afsnit af Zoologien. „Endnu en lille Kop, Hr. Pastor?“ og man fik baade en og to endnu af Kaffen efter Heibergsk Recept „sort som Djævelen, hed som Helvede, men sød som Kærlig­ hed,“ og saa faldt Orkestret, der holdt Prøve, ind med Champagnegaloppen. Alle var begejstrede, og Lumbye kom lidt.efter ud og hilste paa Selskabet, da han kendte nogle af Deltagerne, navnlig Kammerraadinden og Bloch- Suhr. Præsten hyldede den berømte Komponist, talte om den begyndende Maadeholdsbevægelse, Afholdssagens For­ løber, og hævdede med Styrke, at Paulus vel ikke siger „Vin og Kvinder“, hvad man nu ikke maatte forlange af denne Mand, men Paulus raader dog sin Ven Timo- theus til ikke at drikke for meget Vand, men at nyde et Glas Vin for sin Mave og sine øvrige Svagheder. Paulus stod ikke uforstaaende overfor Vin og sikkert heller ikke overfor Musik. Og sluttelig drak hele Selskabet en af Pastoren udbragt Skaal for Lumbye i Champagne. Det var en prægtig, liberal og vittig Præst fra gamle Dage. Sluttelig en lille Historie, som han paa Hjemvejen, da han havde taget Afsked med Damerne, fortalte Lumbye. „Da jeg forleden spadserede ned ad Kokkegade, laa der en Gadedreng og rodede i Rendestenen. Hvad