CajusCassiusTikøb_1922

Aftenfremmede hos Major og Gørtlermester. Vokslys var tændt og nogle Lamper. De gamle Mahogni- Møbler stod smukt til det gule dæmpede Lys. The- maskinen snurrede, og hvert Medlem af Husstanden var ogsaa i Virksomhed, medens Husherren modtog Gæsterne og konverserede. Han var en gammel statelig Haandværksmester, med Datidens Danmarks gode Sam­ menblanding af Alvor og Munterhed, og med en veltjent Haandværksmesters Blanding af jævn Borgerlighed og stolt Bevidsthed om et vel tilbagelagt Liv, et Liv i Ar­ bejde. Men man fik dengang som Regel ogsaa Frugterne af Arbejdet, en lille Formue, ialfald saameget, at —- som man sagde — „den gamle Mand var sikret“ . Det gav en gavnlig og behagelig Uafhængighedsfølelse, en god Ryg­ grad. Sammenlign disse med Nutidens Kræmmersjæle, der ikke tør sige en Mening af Angst for at støde en Kunde! Eller som slet ingen Mening har. Gæsterne kom til Indbydelsestiden og var snart sam­ lede, og Samtalen gik godt, man skulde ikke først stives op med Mad og Vin, før der kunde blive Liv i Talen. Der var Majorens højre Haand, Assistent i Ministeriet, Lieutenant i det borgerlige Artilleri Østrup, og hans liv- lige og kønne Forlovede, Christine Steen. Østrup kom nogle Gange ugentlig for at føre Majorens Regnskab: at „skrive af Tavlen“ , skrive det udførte Arbejde ind i Hovedbogen og skrive Regningerne ud. Og de sidste var længere end Hovedbogens Konti. Kunderne vilde