CajusCassiusTikøb_1922

— 45 — og det var ofte bedre end at kende Sygdommen saa nøje, som en Specialist kender den. Endvidere saas Skomager­ mester, Kaptajn i Borgervæbningen Andreasen med Kone og Børn, Snedkermester Birch og Søn, Kammerraad Jensen med Familie og Graver Piper med Familie, nogle unge Mennesker af Sønnernes Bekendtskab og som selv­ skrevne Gæster Sønnerne med Hustruer og Børn, for saa vidt disse var store nok til at kunne medtages. Det, der mest ligger Selskabets Herrer paa Sinde, er naturligvis den ny Næringslov, som er traadt i Kraft i Foraaret, og som giver borgerlig Næring fri. Enhver kan faa Borgerskab til Haandværker, man behøver ikke som hidtil at have gjort Svendestykke og Mesterstykke, ja man behøver end ikke at have staaet i Lære. Den højere Visdom heri, Frihedsprincippet, kunde de gamle Haandværksmestre selvfølgelig ikke erkende. De fandt det skrækkeligt, at enhver, der havde et halvt Hundrede Daler til et Borgerskab, kunde nedsætte sig uden Fag­ kendskab, kunde drive Forretninger med Svende og Lærlinge uden at have Kendskab til at uddanne disse Folk. Man kunde jo have lempet Laugstvangen noget, mente de. Damerne diskuterer Teater, og uagtet de hver især har foresat sig ikke at tale om deres respektive Tje­ nestepiger, bliver dog Pigesorgerne af og til tagne op til Behandling. De unge taler i dæmpede Toner om Bal og Romaner. Saa gaar man til Bords, og bagefter arrangeres nogle Spillepartier, Whist, Brus og Kasino af hvem, der har Lyst til at spille Kort. De andre taler sammen i Grupper, en ung Pige spiller lidt paa Klaveret, og nogle ser i Familiealbum, en meget anvendt Underholdning i de Tider.