CajusCassiusTikøb_1922

Men Politiken havde sin bestemte Farve i København, den nationalliberale. Man var glad ved Frederik V II og Grundloven, og udadtil, udenrigsk var man Brødre med Sverige og Norge, hadede Tyskerne, stod noget uforstaaende overfor England og elskede Frankrig. Indad­ til Frederik V II og Grundloven, udadtil Kong Frederiks Ven Carl XV og hans stormægtige „Ven“, Napoleon III. Hvem der rokkede ved denne Opstilling indadtil eller udadtil blev ikke godt anskrevet hos Borgerskabet. Og der midt i Idyllen var der en, som ikke var bange for at opponere, og det skrækkeligste ved det var, at det var — en Kvinde. Man var langt fra Kvindeemancipationen. Man kendte intet udover den spagfærdige Clara Rafael* Fejde. Politik var kun for Mænd. Udover de Lærerinde­ poster og flere Aar senere et usselt Telegrafistindeembede til Mathilde Fibiger, Clara Raphael, var der ingen Kvin­ der i det offentlige Liv. Kvinderne fulgte — ikke blot nødtvungent, men ogsaa frivilligt — Pauli Bud, at hun skal „tie i Forsamlingerne“ . Og i al denne Spidsborger­ lighed vovede Kammerraadens Datter at tale! At hun overhovedet blev taalt i det gode Selskab, ja endog var ret afholdt der, dog naturligvis ikke af alle, det kunde hun takke sit Navn og sin grundige Dannelse for. Men alligevel kunde hun ofte bringe Mislyd ind, trods det at hun som Regel fremsatte sin Mening paa en ret hensynsfuld Maade. Man vidste, hendes Mening var langt mere radikal end hendes Tale. Nu i Aften havde hun den Dristighed at hævde — midt i Nationalitets­ idéens Tid — at Nationalfølelse og Fædrelandskærlighed var forældede Begreber, Fordomme, som var skadelige, da de førte til Krig og hindrede demokratiske Fremskridt; skadelige Inbildninger at leve i, Dumheder, som Menne­ sket ikke kunde være bekendt i det 19. Aarhundrede. — 47 —