CajusCassiusTikøb_1922

52 — mad!“ Læflgere kom han ikke, da Ministeren afbrød ham. „Det er ikke Deres „P ige“, der er ingen „Piger“ til, De mener vel Deres Husassistent ?“ Kammerraaden svarer ikke, men synker stille sammen i Stolen og griber en Avis. Det er vist „Adresseavisen“ , tænker Kammerraaden, da den saa saa kedelig ud. Det viser sig at være „So- cial-Demokraten“ . Det maa være noget nyt og meget interessant og radikalt, tænker Kammerraaden og ser lidt i den; men da han ser, den kun har Fagforeningsnotitser og Hofnyt, lægger han den skuffet tilside og begynder, saa godt han i sin svækkede Tilstand kan, at ræsonnere: „Enten er jeg beruset, jeg har ikke kunnet taale Majorens ellers saa gode Vin og Punsch, eller jeg er fra Fre­ derik V I I ’s borgerlige Tid vaagnet op i en ny Tid, men jeg passer ikke i den, jeg befinder mig som Jeppe i Baronens Seng, trods Stadsen dog ikke rigtig hyggelig til Mode,“ og saa kalder Kammerraaden paa en Tjener, lader denne vise sig Vej ud til Garderoben og faar i Stilhed Tøjet paa, og med Ønskehatten paa Hovedet vandrer han alene hjemad. Dog, Terrænet er jo helt forandret, den stakkels Mand kan ikke finde Volden, og han staar stille og ønsker, ikke just at han var i den gode gamle Tid igen, men i en med sin egen mere beslægtet, i en, som han forstaar. Han vinker ad en Droske, og ser i sin omtaagede Tilstand ikke, at det er en Vogn uden Hest. Og lidt efter er han hjemme. Kammerraaden staar med det ene Ben paa Jorden og det andet paa Vogntrinet, tænkende paa Betalingen og paa hele Situa­ tionen. Han staar og grunder som Valdemar Atterdag, blot med den Forskel, at sidstnævnte havde det ene Ben i Stigbøjlen, og Chauffeuren siger til Kammerraaden som Spaamanden til Kong Valdemar: „De staar og tænker paa, hvorledes De vil befinde Dem i den ny Tid. Det