CajusCassiusTikøb_1922

— 67 — Sekretæren, „v i følger med Tiden. Siden Masserne er kommet til Magten, kan vi selvfølgelig ikke være saa fornemme som under l’ancien régime, vi ved jo, at en Etatsraad i vore Dage ikke er saa fin som i Chri­ stian V I I I ’s eller blot Frederik V I I ’s Tid. Men saa er vi smidige, vi forlanger ikke, at Menneskene skal rette sig efter os, nej, vi lemper os efter Menneskene, tem­ pora mutantur o. s. v., med andre Ord, vi moderniserer Huset og følger i det hele med Tiden, vi har faaet elek­ trisk Lys og moderne Bekvemmeligheder. Søger D ’Hrr. en Lejlighed hos os?“ „Nej, De skal have mange Tak,“ sagde Cajus, „jeg med mine Anskuelser skal dog ikke have noget af at bo i en saadan Aandssvageanstalt; her er da heldigvis heller ingen Mennesker med moderne Anskuelser, med radikale Meninger.“ „Saa kender De ikke Menneskene, min Herre,“ svarede den gamle Se­ kretær høfligt og elskværdigt paa min Vens Udfald mod Institutionen, „saa kender De ikke Deres kære Medborgere, min Herre, her er netop meget søgt af de yderliggaaende Retningers Folk.“ V i kiggede ind til forskellige af Beboerne og genkendte mange gamle radikale og frisindede Folk fra Ungdommen. Og vi talte med flere af dem og mente, at det vilde inter­ essere dem at opfriske radikale, republikanske Ungdoms­ erindringer, men mærkeligt nok, de syntes at have glemt dem og ønskede dem absolut ikke genopfriskede, især ikke paa i., 2. og 3. Etage; gik man højere op, var Hukommelsen bedre, og i 9. Etage, hvor forskellige Kammerassessorer og „andre Sekretærer“ boede, var Er­ indringen ganske levende, og Passiaren gik langt bedre end nede i de fornemme Etager. I de forskellige Etagers Spadseregange og Konversa­ tionsværelser var de afdøde Pensionærers Billeder op­

5 *