CajusCassiusTikøb_1922

— 68 — hængte. Mærkeligt, saa mange virkelige Berømtheder, der havde haft Trang til at bo i Familistéren, den havde altid været søgt, som den er det den Dag i Dag. Paa 2. Sal et Billede af gamle Grundtvig, Rang med Sjællands Bisp, uagtet han i Virkelighedens Verden kun var Præst ved Vartov Hospital. Naa, forøvrigt havde man været karrig nok overfor ham, han var ikke mere end slet og ret R. af D., uagtet han efter sin Betydning dog skulde have været Storkors. Minister J. C. er forlængst S: K., men Grundtvig, den danskeste Dansker, naaede ikke længere frem end til R. af D. End ikke det ægte danske og ægte folkelige, skønt med Underklassestempel, dog om Fre­ derik den Sjette og hans sølverhvide Haar mindende Dannebrogsmændenes Sølvkors blev hængt ved Siden af det Guld-Emaillekors, som han tilmed ikke fik af sin egen kære Dannerkonning, Frederik VI, men først af Christian V III, paa dennes Sølvbryllupsdag. Det kom alt kun sparsomt og sent i Høst. Oehlenschlåger blev 60 Aar, før han blev Etatsraad. Og vi saa i de forskellige Etager Konferentsraad Thorvaldsen, højere naaede han ikke! Konferentsraad Oehlenschlåger, Justitsraad Bagge- sen, og Krigsraad, Dannebrogsmand H. C. Lumbye! Man var karrig med Udnævnelserne i de Tider. H. C. Ander­ sen naaede kun til K. af D., Ingemann ligesaa, S. S. Bli­ cher og Emil Aarestrup fik slet ingen Ting, J. L. Heiberg ikke mere end R. af D. & Dbm., Thorvaldsen fik et S. K., hvad Oehlenschlæger lige naaede kort før sin Død. Kun de, der sad Naadens Kildes Udspring allernærmest, tog en ordentlig Høst ind, f. Eks. A. S. Ørsted, Hall, Bang, Estrup, Nellemann o. s. v. Men hvorledes skal det gaa Nutiden? Det nytter jo ikke, at Venstreministre bliver Kommandører og radikale Ministre slet ingen Ting, hvorledes kommer de stakkels hjemløse Mænd ind i Fa-