CajusCassiusTikøb_1922

milistéren, de kan dog ikke gaa paa Gaden om Natten? Og Damerne? Skal maaske Ministerfruer ende paa „A l­ mindeligt Hospital“ eller paa et „Herberg for Rangløse“ ? Det svimlede for os, vi maatte ud, ud i den fri Luft. Og vi løb ned ad Trapperne, forbi Portneren, uden at sige Farvel til den høflige gamle Mand, og vi kom ud paa Gaden. Dér kom vi til os selv igen, den friske Luft kølede os, og se: Der kommer Ungdommen! Cajus var i den 7de Rangklasses Himmel, thi et stolt Tog, saadant et, som vi ikke havde kunnet lave i forrige Aarhundrede, marcherede op imod os. En Kæmpeprocession var det, og talrigt Politi overholdt Ordenen og banede Vej for Toget i den bølgende Tilskuermængde. Ildrøde Bannere vajede i Spidsen af Processionen med følgende Indskrift, der fik Cajus til at raabe et rungende Hurra: „Bræk Sabelen, bryd Kronen, styrt Kirken.“ Med smaa Bog­ staver, som Cajus ikke kunde læse, havde Højesteret skrevet nedunder: „Maa trykkes. Rejersen.“ Oppe i Fa- milistéren tilviftede — dog ikke fra iste eller 2den Sal — Pensionærerne Ungdommen og kastede Blomster ud. Cajus klappede begejstret og raabte til mig: „Jeg har fundet Ellen! Skynd dig, vi maa op paa 1. og 2. Sal og vække de gamle Syvsovere, saa de kan faa Vinduerne op og faa hyldet Ungdommen.“ Jeg løb med Cajus ud, men vilde holde ham tilbage, da jeg ikke fandt det sømmeligt at vække de gamle Lensgrever, Stifts­ damer, Gehejmeraader og Storkors, men saa blev vi begge standsede af Portneren, idet vi ikke maatte passere, før et Par andre Herrer var komne frem. Det var to københavnske Borgmestre, som skulde op til deres Væ­ relser paa 3. Sal. Portneren hilste ærbødigt, de to Herrer gengældte Hilsenen, jeg vil ikke sige ligefrem, heller ikke just naadig, men med den videnskabeligt beregnede Vinkel — 69