CajusCassiusTikøb_1922

sters Ord, og at det var skammeligt, at Ministeren havde talt Sandhed. Dette vægtige Angreb bragte paany Mini­ steren til at vakle paa Taburetten. Forrige Gang blev han reddet af en Overpræsident; men denne Gang blev Redningsmanden en endnu højere Stormagt: et Blad. Bladet fortalte følgende — sandfærdige — Historie. To Præster søgte et og samme Embede. I saadanne vanske­ lige Tilfælde bærer Theologer sig ikke ad som andre Em­ bedsansøgere, der nøjes med at indgive deres skriftlige Ansøgninger. Theologerne gaar altid op og hilser paa Bispen. En stor Del af en Biskops Tid gaar altid med at passiare med theologiske Kandidater som Ansøgere. Deraf kommer rimeligvis den. gamle Talemaade fra Fre­ derik V I ’s Tid : „Passiar, min Engel.“ Og Biskoppen lover ingen af dem Embedet. Eller for at bringe lidt Afveksling ind, han lover dem alle Embedet. I dette Tilfælde havde Bispen imidlertid gjort noget rent galt, han havde lovet den ene Embedet. Og derpaa gjorde han for at være konsekvent noget endnu værre, han indstillede den anden. Men paa ægte national Vis anbefalede han alligevel dem b e g g e , men den ene anbefalede han desuagtet bedre end den anden. Og til sidst kunde hverken han eller nogen anden Djævel finde Rede i, om det var A eller B, han havde anbefalet bedst. Denne Sag blev nu ført frem i et Blad, og Redaktøren beskyldte Bispen for at have indstillet den Ansøger, han havde lovet at indstille, han beskyldte altsaa Bispen for at have talt Sandhed, og med god Føje sluttede Redaktionen med at sige, at naar Bispen selv talte Sandhed, skulde han nødig beskylde Ministeren for at have talt Sandhed, man skal ikke kaste med Sten, naar man selv bor i et Glashus. Nu sad Ministeren fast paa Taburetten, medens Bispen vaklede i Stolen, og Bispen