CajusCassiusTikøb_1922

— 75 — at overtale ham, ja, at bestikke ham med to Enkronesedler. Først da vi viste ham en Sølvkrone, begyndte han at vakle og vi at faa Haab trods Paaskriften paa Porten. Cerberus saa paa os med milde Øjne og sagde: „D ’Hrr. maa give Deres Ord paa, at De ikke vil fortælle noget ondt om os hernede, som kan afskrække Folk fra at komme her.“ „Hvor kan De tro, vi vilde være saa utaknemmelige,“ svarede vi begge. Og som man ser, har vi holdt i Dag i Taastrup, hvad vi lovede i Gaar i Hedehusene. Men da vi nu var ude paa Landet, vilde Cajus gerne besøge en fælles Ven, der var Landsbypræst. Cajus lige­ frem godtede sig ved Tanken om at sidde i Præstens hyggelige Studereværelse, at være et Par Dage i en Præstegaard paa Landet, hvor hjemlig dansk Hygge er forenet med Aand og Dannelse. Jeg tror næsten, han tænkte paa J. P. Mynster i Spjellerup Præstegaard. „Men,“ sagde jeg, „du glemmer, at vor gamle Ven har giftet sig anden Gang og sidder med en stor Børneflok, du glem­ mer, at det var et Slags Leviratsægteskab, han indgik.“ Og jeg fortalte ham Historien i korte Træk.