CajusCassiusTikøb_1922

Forlag. Jeg gik med Cajus op til en Ungdomsven, en frisindet Forlagsboghandler, som i de gode gamle Dage udgav en Del Oppositionslitteratur, og som nu udgiver forskellige praktiske Ting, f. Eks. „Hvorledes man fanger en Solstraale“ , „Hvorledes man skærer en Madpose“ , „Er­ indringer om Gorm den Gamles Forældre af hans Barne­ barns Barnebarn“ o. s. v. Cajus og jeg spurgte, hvorledes det gik med de gamle Bøger, han i sin Tid udgav, spurgte, om han ikke vilde avertere Restbeholdningerne til nedsat Pris, saa at de paany kunde lyse op i Verden og være til Glæde for Ungdommen og da ogsaa for Alderdommen. „N ej,“ svarede Forlæggeren, „husk paa, at det kun er 2den og 3die Udgave, som Publikum bryder sig om, det er 2den gennemsete og 3die omarbejdede og betydeligt forøgede og forbedrede Udgave, det kommer an paa i vor Tid. Første Udgave er værdiløs, undtagen for Samlere af Antikviteter. Naar man er bleven 60 og Etatsraad, og hvad der ellers følger med, naar et ordent­ ligt Menneske bliver 60, saa tager man Ungdomserindrin­ gerne frem, reviderer dem selvfølgelig, thi der maa være Harmoni; det er det, Folk vil se i vor harmoniske Tidsalder, og da nu den 2oaarige Anarkist ikke har­ monerer med den 6oaarige Etatsraad, saa maa ent en Etatsraaden blive Anarkist, og det er umuligt, det er aldrig set før, og det vilde se stygt ud, e l l e r ogsaa maa den 2oaarige Anarkist blive 6oaarig Etatsraad, og det er muligt, det har man jævnligt set, og det ser godt ud, for det vidner om sund, praktisk Fornuft, der tager Livet, som det er, og ikke forlanger det umulige af