CajusCassiusTikøb_1922

---- 82 ---- Munden paa hinanden, „det gælder i Nutiden netop et baade — o g !“ Alle tre vilde gerne fortsætte Samtalen, men Uhret viste et Minut i Afgangstiden, og de maatte skilles, men Vennerne halede i Manden, hver i sin Ret­ ning. De sagde, at da han kim havde været her i Be­ søg, kunde han dog gerne tage med, ialtfald lidt af Vejen. „N ej,“ svarede Gæsten skarpt, „jeg har kun Billet til eet Tog,“ og saa ilede han afsted med den abnorme, men man kunde dog se paa ham, at han ikke var helt tilfreds med det Rejseselskab. Hver skyndte sig nu ind i sit Tog og slog Kupévinduet ned. T il de rejsende i Toget, hvor Monarkerne og den normale var Passagerer, raabte Konduktøren: „Standser ikke før“ — Resten var uforstaaelig, undtagen for Passagererne. Tværsover den smalle Perron raaber den abnorme — med kærlig Omtanke endnu i det sidste Øjeblik — til sin Ven: „Nu veksler vi Hilsen gennem Abraham, naar vi er kommet til Ro i de ny Forhold!“ Den normale svarer: „Har Du maaske i Sinde at sende ham ned til mig — ja, Du kunde vist være tosset nok til det!“ i i ! ; Afgang.