CajusCassiusTikøb_1922

længere Tid havde skrantet uden dog at være egentlig syg — var den Dag netop paafaldende livlig, og Vidnet husker tydelig, at Afdøde, rygende sin Cigar, spadserede op og ned ad Gulvet, idet han dikterede sit Testamente. Da Vidnet to Dage senere besøgte Afdøde, var denne derimod faldet kendeligt af, og Afdøde døde samme Aften.“ Apropos, Afdøde, det er underligt saa Cancellistilen holder sig, medens Sproget forandrer sig. Ofte tages et Ord i højst forskellig Betydning. Jeg læser med meget Udbytte gamle Aviser fra forrige Aarhundredes Begyn­ delse, og der træffer jeg af og til paa smaa Nekrologer over Embedsmænd, hvilke ogsaa dengang med For­ kærlighed tilbragte deres sidste Leveaar paa det endnu hyggelige, men dengang rent idylliske Frederiksberg. Det er ikke sjældent at finde følgende Notits: „Afdøde — der var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors — levede sine sidste Aar som Idiot paa Frederiksberg.“ Jeg forbavsedes og bedrøvedes først over disse gamle Medborgeres sørgelige Skæbne, jeg mindedes P. A. Hei- berg: „Ordener hænger man paa Idioter“ — men saa opdagede jeg, at man dengang tog Ordet „Idiot“ i Betyd­ ningen : Privatmand. Men medens Cajus og jeg stod og talte om1 alt dette og meget mere, blev Klokken henved 1 2 . Og jeg spurgte Cajus, om han troede paa Spøgelser, hvilket han ikke vilde nægte, at han gjorde. Selvfølgelig troede han ikke paa de gammeldags Spøgelser, der blot gik igen, fordi de havde gjort ondt, eller fordi de vilde forskrække de levende. Ligesom alle andre og alt andet har ogsaa Spøgelserne forandret sig og maattet forandre sig, om de ellers vilde bevare d:res Ret til at eksistere. Nu spøger de ikke for at forskrække Menneskene, men for