CajusCassiusTikøb_1922

— 89 —

at fornøje og belære dem, selv om de, deres Natur tro, imellem driller Folk lidt. Og de er ikke altid i menne­ skelig Skikkelse, ogsaa i Dyrs. Ofte er de som i gam­ mel Tid sorte elektrisk-gnistrende Katte, undertiden — som hos mange Politikere — en lille net Ræv. Men, de spøger ikke fortrinsvis paa Kirkegaarde, al den Stund moderne Mennesker bliver brændt og slet ikke kommer paa de Steder; de spøger rundt om, hvor det passer, og i Stedet for Kirkegaardene har de især opsøgt Skifte­ retterne, Boerne. Min Ven og jeg kendte fra Ungdomstiden Vægterens Datter, som arvede Embedet efter sin Fader, og da hun med sit Kontrolur viste sig lidt før Kl. 1 2 , gik vi Runde med hende paa Domhuset for at overvære Spøgelsernes Time. Der er roligt, men køligt paa det gamle Raadhusi ved Midnatstide. Arm i Arm gik vi alle tre, ledede af Damen, som gik i Midten med sin Lygte paa Brystet, der kastede et skarpt, men begrænset Lys paa Gange og Døre. Vi pas­ serede i Stueetagen nogle Undersøgelseskamre. „Husker du,“ spurgte jeg Cajus, „den Dør?“ Cajus kastede et sky Blik paa den. Der residerede i hans Ungdom Over­ præsidenten, hvem Cajus ikke kendte i bemeldte Em­ bedsmands Egenskab af Formand for Magistraten, men som den, der satte „Fædre“ i Bidrag. „Lad os ikke her paa dette Sted blive ved at tale om Fortiden, lad os blive i Nutiden,“ bad Cajus. „Som du vil,“ svarede jeg> »>vi forlader vore Fædres Tid og holder os til Nu­ tiden.“ Og lidt efter stod vi paa 1 . Sal uden for Skifte­ rettens Lokaler. Vor Cicerone forlod os der og gik Resten af sin Runde alene for senere at afhente os. „Er d’Hrr. bange?“ spurgte hun med et Smil, der min­ dede os om gamle, lykkelige Dage. „Nej,“ sagde Cajus,