CajusCassiusTikøb_1922

gryer. Men hvor er Lagenet? Og hvor bliver vor Ven­ inde, Vægteren, af, Runden maa jo forlængst være forbi? Vi venter i Spænding. Saa ser vi et højst forunderligt og meget uhyggeligt Spøgelse komme vandrende henad Gangen med langt, hvidt Lagen om sig og med Lygte i Haanden. Nu er vi begge nær ved at blive alvorlig angst, men heldigvis genkender vi vor Veninde, thi det er virkelig hende, der agerer Spøgelse, og hun betror os, at hun laver Udstyr, hun skal snart giftes, og hun har taget Lagenet, et dejligt, solidt hjemmegjort Hør­ garns Lagen, som man endnu undertiden har dem i Præstegaardene paa Landet. Jeg foreholder hende, at det er kriminelt, mindst ulovlig Omgang med Hittegods, men hun vil ikke lade sig sige og løber op ad Trapperne, op paa Domhusloftet for at gemme Lagenet. Men Pa­ storen vil selvfølgelig ikke miste den Smule, han har at dække sig med, og da han opdager Tyven, løber han efter hende. En vild, rædselsfuld Jagt gaar hen over det gamle Domhus, det gælder alt, der er kun Sekunder, til Klokken viser i, og saa s k a l alle Spøgel­ serne være nede i deres Huler igen og.have Gevandterne om sig. Altsaa af Sted, af Sted over Stok og Sten, op ad Trapper og hen ad Gange, op paa Loftet, højere op, op gennem Taget, hen ad Rygningen danser Pastoren efter Vægteren, medens Folk nede paa Gaden tror, det er Filmsoptagelse, men saa — pludselig, lige som Uhret viser i, og Pastoren er ved at faa fat i Lagenet, falder han igennem en Skorsten og dumper ned — ikke i Skifte­ retten, men lige ned i en af Københavns Byrets kriminelle Afdelinger, hvor hele Skelettet med et rædselsfuldt Brag rasler sammen foran Byretsdommer — . — 92 —