545170396

8

hæve sig over det almindelige Niveau ved bedre og smukkere Arbejde fandtes der heller ikke, da Lavet bestemte Priserne for Arbejdet, saa al ingen Mester blev fristet til at øve nogen Kon­ kurrence mod sine Fæller. Klassebevidstheden og Standsligheden var de alt beherskende Principer. Individet betød intet. Dette havde selvfølgelig sine For­ dele. Det medførte et godt Kammeratskab og en smuk Følelse af at høre sammen i godt og ondt, hvad der havde sin store ethiske Betydning. Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at alle de mange Skranker, der saaledes var sat for den enkeltes Handlefrihed og Udviklingsmulighed, holdt mange gode Kræfter nede og i uminde­ lige Tider bidrog til at indskrænke Haandværkerstandens aandelige Synskres og til at hæmme dens økonomiske og sociale Fremskridt. Haandværksmesterens Virkefelt indskrænkede sig til Værk­ stedet. Det blev den lille Verden, der var bestemmende for hans Syn og hans Interesser. Her arbejdede han fra Morgen tidlig til Aften silde, som Regel paa samme Maade, uden nogensinde at prøve noget nyt og uden at se andet end sit eget og sine Fællers Arbejde. Hans Hovedfortjeneste blev, hvad han kunde erhverve sig ved sine egne Hænders Gerning. Det var nok til et nødtørftigt Udkomme og mere forlangte den nøjsomme Haandværksmand ikke. Men til Gengæld vægrede han sig ogsaa ved at gaa derunder. Han forlangte sin Rettighed til at tjene Brødet for sig og sine respekteret og vaagede med et mistænksomt, til Tider smaaligt, Blik mod alt og alle, der paa nogen Maade gjorde eller kunde komme til at gøre Indgreb i hans Næring. Hele vor Haandværkerstands Stræben, saalænge Lavstiden varede, gik ingensinde udover dette Maal. Den søgte aldrig, som vor Tids Haandværker- og Arbejderstand, at hæve sig socialt, men kun at holde paa de en Gang bestaaende Lavsrettigheder. Bevægelsen herfor kom frem paa to Maader. For det første i Aarvaagenhed mod de Fag, der paa Grund af deres beslægtede Arbejdsfelt kunde komme til at gribe ind paa Omraader, der ved Lov eller Sædvane var forbeholdt Udøvernes eget Haandværk, og for det andet ved, paa forskellig Vis, at dæmme op for Tilgang at nye Kræfter, der forringede Erhvervsbetingelserne for dem, der alt havde naaet Mesterretten.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online