545170396

98

stykke, at han i Huj og Hast maatte tage et særligt Kursus i Bommetilskæring. Man kan derfor ogsaa godt forstaa, at der var mange Svende, som fandt, at Forfærdigelsen af Mesterstykket paalagde dem for store Byrder I Juni 1810 indberettede Oldermanden saaledes til Magistraten, at der efterhaanden havde indsneget sig det Misbrug, at Svendene ikke vilde udtøre det befalede Mesterstykke, men viste Lyst til at nøjes med Svendestykket. Naturligvis kunde Lavet ikke finde sig i dette Misbrug, og det anmodede derfor Magistraten om, at der maatte blive udstedt en ny Forordning om, hvad Mesterstykket skulde bestaa af. Der kunde efter Lavets Mening passende forfærdiges en engelsk »Fruen- timmersadel« med Bom, en Skolesaddelbom og en Ryttersaddel- bom af Bøgetræ. Heri var Magistraten enig med Lavet og afgav Indstilling i samme Retning til Kongen. Det var dog først efter mange og lange Overvejelser, at den kongelige Resolution faldt, nemlig næsten tre Aar efter at Indstillingen var fremsendt. Men det var jo ogsaa et Spørgsmaal, der ikke blot havde Vigtighed for det almindelige Publikum, men ogsaa for Hæren. Det var i høj Grad af Betydning, at der fandtes Mestre, som forstod at lave en Sadel, hvori en Rytter kunde sidde fast. Den 4. Maj 1813 kom Reskriptet, som paabød indført som Mesterprøve de tre Stykker, som Lavet havde foreslaaet og desuden slog fast, at enhver Mester skulde være pligtig til at oplære sine Drenge i at forfærdige det lovbefalede Svendestykke. Det er nu ganske interessant at se, hvorledes Lavet efter­ haanden manøvrerer med de nye Mesterstykker og efterhaanden "— fuldstændig i gammel Lavsaand — gør dem sværere og sværere. Den 24. Oktober 1823 vedtog Lavet, uden at gaa til Magistraten derom, at den Rytterbom, der skulde forfærdiges, for Fremtiden skulde forsynes med Stigremshuller og de øvrige behørige Huller. Men derved blev man ikke staaende. Næste Aar, 1826, vedtog »de Herrer Interessenter«, som det nu stadig hedder om Lavs­ brødrene, at naar de tre Sadelbomme var færdige til Udpudsning og »Kaappening«, da skulde de stemples af Oldermanden og begge Besidderne, inden der blev arbejdet videre paa dem. Den samme Fremgangsmaade gjaldt Fruentimmerbommen, saa snart den var