545170396

XII. Fortsat Kamp for Lavsmonopolet.

F o r u d e n den Tendens til stadig at holde paa Mesterstykket og gøre det saa svært som muligt — en Tilbøjelighed, som Sadel­ magerlavet forøvrigt delte med andre Lav — træder endnu en mere og mere fremtrædende Lyst for Dagen til at værne om Lavs- eneretten ved Angreb overfor andre Lav. Og medens man tidligere havde nøjedes med at trække enkelte Personer frem og faa dem dømte, ser man nu hele Masseprocesser spille en Rolle. Det var f. Eks. Tilfældet i Aaret 1838, da der synes at have været en hel Sammensværgelse i Gang mod Skomagerne. Hos ikke mindre end 11 forskellige Skomagermestre havde man paa en og samme Dag indkøbt en Del lakerede Remme, forsynede med Spænder og Ringe i Spændehullerne. Der var jo ingen Tvivl om, at der her forelaa en Overtrædelse af Sadelmagernes Lavsprivilegier og hele Rækken blev stævnet til Betaling af 4 Rdlr. Sølv i Mulkt. De otte af dem erkendte deres Skyld og betalte godvillig deres Bøde. Tre af dem forlangte derimod Sagen optagen til Doms, hvad ogsaa skele. For at vise, hvor megen Skarpsindighed, der fra begge Sider kunde udfoldes i den Slags Sager,* skal der her gives et Uddrag af deres Argumentation. De fremførte, at de maatte være berettigede til at forfærdige Remme af den omhand­ lede Slags, dels fordi de kun var lavede af Affald af det Læder, som de benyttede til deres Arbejde, og dels fordi Arbejdet var saa simpelt, at det ikke kunde anses for noget Lavs Arbejde^ hvorpaa noget Lav skulde kunne gøre Paastand med Eneret, lige­ som at det ikke var nævnt i det klagende Lavs Artikler som noget, der tilkom dette. Herimod hævdedes fra den anden Side, at den