545170396

1 0 2

Omstændighed, at Arbejdet skulde være forfærdiget af Affald, ikke kunde begrunde nogen Ret for de indstævnte til sammes Forfær- digelse, og heller ikke kan Arbejdets Simpelhed bevirke, at det ikke skulde kunne henføres til det Slags Arbejde, som et Lav kunde være givet Eneret til. Det var ikke den større eller mindre Kunstfærdighed, der udfordres for at forfærdige et Arbejde, som afgjorde, om det kunde tilkomme dette eller hint Lav eller over­ hovedet noget Lav, men dets Art og Beskaffenhed. Det kunde netop ofte være de simpleste Arbejder, som blev forfærdiget af Personer, der ikke var oplærte i Lavet, som afgav en ikke ringe Fortjeneste, og som det derfor maatte være Lavet vigtigt at blive i Besiddelse af. Da nu Remme udtrykkelig nævntes i Lavsartik­ lernes § 8 uden Indskrænkning, og det ikke kunde antages, at der nødvendigt skulde være Syning paa Arbejdet, for at gøre dette V \\ Sadelmagerarbejde, hvilket saa meget mindre kunde antages, som Klagerne havde opgivet Arbejder uden Syning, der udenfor al Tvivl maatte henføres til Sadelmagerarbejde, maatte det paaklagede Ar­ bejde, der bestod af en Rem af lakeret Læder,-bestemt til at bruges som Livbælte, anses for at være Sadelmagerarbejde De indkla­ gede kunde derfor ikke undgaa at blive dømte til hver at betale en Mulkt paa 4 Rdlr. Sølv samt desuden hver en Mulkt paa 5 Rdlr. Sølv for uberettiget Næringsbrug. Naar der baade fra Sadelmagerlavets og andre Lavs Side udfoldes en saadan Iver for at beskytte deres respektive Arbejde, laa det i og for sig i Omstændigheder, som tydede paa, at de gamle Lavsbestemmelser havde overlevet sig selv. Den nye Slægt af Haandværkere, der var kommen frem i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, var, hvormeget den end holdt paa Lavsvæsenet, af en hel anden Støbning end dens Forfædre. Der var mere Fart og Energi i dem. De havde set alle de gamle Skranker falde, som i Aarhundreder havde holdt det gamle Samfund og dettes Livssyn oppe. Revolutions- og Frihedsidéerne laa mange af dem i Blodet, og alle var de voksede op i en Tid, hvor man prædikede om Individets frie Ret. De gamle Vedtægter, som i ældre Tider holdt hver Mand tilbage paa sin Plads, troede man ikke mere rigtig paa, og overalt krævede man Frihed til at bevæge sig. I Haandværkernes Verden kendetegnes denne Lyst til at komme ud